Forbrydelsen-nørder genkender kidnapperen på stemmen

Efter andet afsnit af den anmelderroste krimiserie Forbrydelsen III mener flere af de brugere, der kommenterer teorierne på dr.dk at kunne genkende kidnapperens stemme.

Første afsnit sluttede med kidnapningen af skibsreder Robert Zeuthens 9-årige datter, Emilie. DR sendte andet afsnit af den anmelderroste krimiserie i går aftes, og her modtog vicekriminalkommissær Sarah Lund angiveligt et opkald fra kidnapperen.

Ifølge flere af de seere, der kommenterer krimiserien på dr.dk, tilhører kidnapperens stemmen skuespilleren Thomas W. Gabrielsson. Han har imidlertid ikke optrådt i serien endnu, så hvilken karakter han spiller, er stadig omgærdet af mystik.

Læs også: Fejl i Forbrydelsen: Sarah Lunds store s-tog-kaos

Læs også: Koder på dr.dk udpeger måske morderen i Forbrydelsen III

I rulleteksterne er Thomas W. Gabrielsson dog krediteret for en rolle kaldet 'GM.' Flere brugere på dr.dk spekulerer i, at 'GM' muligvis kan stå for gerningsmand.

DR ønsker dog ikke at kommentere på de mange konspirationsteorier.

- Vi er rigtig glade for, at så mange gætter med. Men af hensyn til Forbrydelsens seere kommenterer vi ikke på gisninger og konspirationsteorier, mens serien kører. Uanset om vi be- eller afkræfter diverse gæt, vil vi afsløre noget handling, og det er vi absolut ikke interesserede i. Alle må væbne sig med tålmodighed – svaret kommer inden jul, siger producent Piv Bernth til BT

Læs også:

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her