I fokus: Den spanske førsteelsker Javier Bardem fatter ikke, at han er et sexsymbol. Nu er han blevet Bond-skurk – blandt andet takket være AC/DC.
Hovedet er kæmpestort. Næsen skæv. Looket usoigneret. Og maven svulmer let ud over buksekanten. Javier Bardem synes skabt til rollen som den skrupelløse Raoul Silva, der er på et personligt hævntogt mod Agent 007 og M i Bond-filmen ’Skyfall’, som går sin sejrsgang over hele verden netop nu.
At han ofte løber med roller som førsteelsker og figurerer på lister over verdens mest sexede mænd, kan derimod godt overraske ved første øjekast. Bardem undrer sig også.
- Jeg forstår det ikke, og det er derfor, jeg arbejder så hårdt på at virke troværdig i de roller, siger Javier Bardem til The Telegraph.
Den 43-årige spaniers skuespiltalent er indiskutabelt. En Oscar, to nomineringer og et hav af andre filmpriser taler sit tydelige sprog. Men at Bardem var så overbevisende som kvindebedårer i ’Vicky Cristina Barcelona’ og ’Spis bed elsk’, skyldes mere end bare godt skuespil. Det uperfekte ydre mere end opvejes af de varme, mørkebrune øjne og en rå, mandig charme, som går rent ind hos det modsatte køn. Bare spørg gudesmukke Penélope Cruz, som Bardem har dannet Spaniens – og måske endda Hollywoods – hotteste par med siden 2007.
Ville være maler
Som ung drømte Bardem om at blive maler. Han tog et par småroller som skuespiller for at få penge på kistebunden og optrådte endda en enkelt gang som stripper. Hurtigt indså Bardem, at talentet var langt større på de skrå brædder end med palet og pensel. Bardem bragede igennem den spanske lydmur i 1992 med filmen ’Jamónjamón’, hvor han i øvrigt kæmper for at vinde en purung Penélope Cruz’ hjerte.
Sprogbarrieren var i begyndelsen et problem for Bardem, da Hollywood kaldte. Men takket være favoritgruppen AC/DC kom den storrygende spanier hurtigt efter det.
- Jeg elsker heavy metal. Det er derfra jeg har lært at bande på engelsk, siger en grinende Bardem til CBS News.
Det internationale gennembrud kom i år 2000 med hovedrollen i ’Before Night Falls’, som kastede den første Oscar-nominering til en spanier nogensinde af sig. Statuetten måtte han vente yderligere syv år på, men Bardem fik noget, der for ham var langt større.
- Jeg tror ikke på Gud; jeg tror på Al Pacino, ynder Bardem at sige om sit store barndomsidol.
Derfor var glæden enorm, da Pacino indtalte en besked på Bardems telefonsvarer og fortalte, hvor vild han var med filmen.
- Jeg har beholdt det bånd lige siden. Beskeden er en af de mest vidunderlige gaver, jeg nogensinde har fået, siger Bardem til The Telegraph.
Livet som feteret stjerneskuespiller ser Bardem derimod ikke som en gave. Han nægter at tale om sit privatliv og udvandrer rask væk fra interview, hvis der bliver spurgt om forholdet med Penélope Cruz.
- Jeg tror ikke, at nogen bryder sig om at være berømte, og dem, der gør, er nogle røvhuller. Helt seriøst. Der er intet godt ved at være kendt, siger Bardem.
Politisk indignation
Og så måske alligevel. Der bliver nemlig lyttet til Bardem. Som da han i maj holdt tale i Europaparlamentet ved præsentationen af sin dokumentarfilm ’Skyernes sønner: Den sidste koloni’ om den glemte konflikt i Vestsahara, hvor mere end 100.000 mennesker i over 30 år har levet i flygtningelejre.
Også de spanske magthavere må lægge øre til Bardems indignation.
- Spanien er helt til rotterne, og politikerne er fuldstændig ligeglade med, hvad vi borgere siger og gør. Det er forfærdeligt, at de redder bankerne for offentlige midler med alle de nedskæringer, som det medfører, siger han i et interview med avisen 20 minutos, hvor han opfordrer sine landsmænd til at demonstrere mod regeringen.
Nej, Spaniens førsteelsker er bestemt ikke kærlig over for alle. Det får James Bond at føle i Skyfall.
