Come and play with us, Danny ... for ever ... and ever ... and ever

Filmatiseringen af Stephen Kings gyserklassiker "Ondskabens Hotel" fra 1980 står fortsat som en af genrens absolutte mesterværker.

Ikke at det blev modtaget som et sådan. Faktisk fik filmen en meget lunken modtagelse af anmelderne, og der var hverken Oscar eller Golden Globe-nomineringer til filmen, der til gengæld bejlede til to Razzie-priser, der tildeles årets værste filmpræstationer.

LÆS OGSÅ: Kan du huske den uhyggelige pige fra The Ring? Så smuk er hun i dag

Eftertiden har dog rettet gevaldigt op på Stanley Kubricks mere end 35 år gamle film, der den dag i dag stadig kan give kuldegysninger. Ikke kun takket være Kubricks evner bag kameraet, og Jack Nicholsons ikoniske rolle som den gradvist mere besatte Jack Torrance, men også takket være Grady-tvillingerne, der hjemsøger hotellet.

Lisa og Louise Burns var 10 år, da de spillede rollerne som genfærdene efter Grady-tvillingerne. I dag er de stadig populære gæster på messer for gyserfans. Foto: Warner Bros/All Over.
Lisa og Louise Burns var 10 år, da de spillede rollerne som genfærdene efter Grady-tvillingerne. I dag er de stadig populære gæster på messer for gyserfans. Foto: Warner Bros/All Over.
Vis mere

De blev spillet af de dengang 10 år gamle Lisa og Louise Burns, der brændte sig ind på nethinden hos biografgængerne selvom de reelt kun var med i omkring et halvt minut af den endelige film.

»Åh gud, hvor vi elskede det,« forklarede pigerne til Daily Mail i efteråret.

»Hver eneste dag følte vi det som om, vi var inviteret til en eksklusiv fest, og vi var de yngste og mest heldige af alle at være der.«

LÆS OGSÅ: Nu er optagelserne igang: Verdens ondeste klovn genopstår

Og de var heldige, for faktisk havde filmens instruktør Stanley Kubrick slet ikke tænkt sig, at der skulle være tvillingepiger i filmen. Han skulle egentligt bruge et sæt søskende.

»Men Stanley var sådan en person, der ikke helt vidste hvad han var på udkig efter før han fandt det,« erindrer Lisa Burns, der kom til audition med søsteren, og overbeviste instruktøren.

»Hvis vi var blevet væk, så var rollerne nok gået til to piger med forskellig alder.«

Til gengæld åbnede det så ikke døren for mere. Faktisk blev "Ondskabens Hotel" punktum for tvillingernes filmkarriere. Det selvom begge faktisk drømte om at blive skuespillere.

LÆS OGSÅ: Hollywood-skuespiller: Jack Nicholson stjal min kæreste

De kunne ikke komme ind på en teaterskole og mistede modet. Til gengæld lever deres rolle i den grad videre, og de bliver fortsat inviteret til bog- og filmmesser for gyserfans.

»Vi mødte en fan i Canada, som havde en tatovering af os på hvert ben, og vi har mødt folk, der har haft os på armene, så det ser ud som vi holder i hånden, når armen holdes tæt sammen. For os er det et fantastisk kompliment,« forklarede pigerne i interviewet med Daily Mail.

»Folk klæder sig også ud som os til Halloween, hvilket altid er en dejlig anerkendelse.«

LÆS OGSÅ: E.T.'s bedste ven er blevet stor: Her er Elliott i dag

I stedet for at jagte en filmkarriere endte Lisa Burns med at læse litteratur, mens Louise valgte at læse til mikrobiolog. Begge er i dag bosat i London.

Ondskabens Hotel ("The Shining") kan ses eller genses på Netflix.

Artiklen er oprindeligt bragt hos HER&NU.