Skuespilleren Neil Patrick Harris debuterede som Oscar-vært ved den 87. udgave af det overdådige prisshow, som fandt sted i Dolby Theatre i Los Angeles søndag aften.

Og selvom Harris, der er kendt som den særdeles dameglade Barney Stinson i tv-serien »How I Met Your Mother«, gjorde, hvad han kunne for at levere varen, har han ikke efterladt et voldsomt indtryk hos BTs filmekspert Søren Høy.