Brad Pitt har for nylig sagt, at han vil trække sig tilbage fra skuespillet inden for de næste tre år for at koncentrere sig om arbejdet bag kameraet. Hvis han holder fast ved den beslutning, vil det være synd og skam.

Denne i forvejen formidable skuespiller bliver simpelthen bedre og bedre.

Således også i Andrew Dominiks kyniske, kulsorte og lejlighedsvis meget voldelige gangster-drama ’Killing Them Softly’ – en intelligent film, hvor Dominik drager paralleller mellem finansverdenen og underverdenen.

Handlingen finder sted på højden af den amerikanske finanskrise i 2008, mens valgkampen raser mellem John McCain og Barack Obama. En forretningsmand med tvivlsom moral hyrer to småforbrydere til at plyndre en gangsterstyret pokerklub. Røveriet skaber en tillidskrise mellem spillerne og gangsterne, og alt ulovligt spil i byen går i stå.

(A)moralen er, at noget må gøres – koste hvad det vil – for at genoprette økonomien og få pengene til at flyde frit igen. Gangsterne tilkalder lejemorderen og ’fixeren’ Jackie Cogan (Brad Pitt).

Hans bud på en løsning er simpelt: Dræb dem, der begik røveriet OG ham, som de fleste fejlagtigt tror gjorde det.

Den (økonomiske) balance må genoprettes – koste hvad det vil.

Simpel og brutal
Handlingen er simpel, og para­llellerne tilmentaliteten i rå amerikansk kapitalisme er umulige at overse.

Dertil flyder filmen over af god dialog og fremragende skuespilpræstationer. Brad Pitt er som nævnt i særklasse, men han er langtfra den eneste klart skinnende stjerne hér. Specielt James ’Tony Soprano’ Gandolfini får det ultimative ud af sin rolle som en lejemorder, der er ved totalt at miste taget til sprut, i to lange sekvenser – begge spillet over for Pitt.

Sort humor
Filmen er flot fotograferet og forløst, voldsscenerne er ubehageligt rå, og den (sorte) humor, som trods alt også er at finde, fremhæver personernes anløbne karakter snarere end at forsøde den. Det er ikke Tarantino eller Guy Ritchie – det er for alvor.

Alt i alt et skræmmende og kynisk portræt af menneskehedens og den amerikanske drøms mørkeste sider. Som Cogan på et tidspunkt siger i filmen, mens én af Obamas valgtaler om USA som ét land og ét folk kører i baggrunden:

’De siger, jeg lever i et fællesskab (…) – hold da kæft, jeg bor i USA, og her er det hver mand for sig selv. USA er ikke et land – det er en forretning. Og giv mig så mine penge for fanden!’

Se den!

Thriller, ’KILLING THEM SOFTLY’ (Fem stjerner)