'Deadpool'
Action-komedie

Så er Marvel klar med endnu en superhelte-film - denne gang dog helt uden helte, ifølge den anderledes superhelt Deadpool selv. Selve Deadpool-figuren så dagens lys i 'The New Mutants #98’ i 1991, og fik ‘egen tegneserie’ i 1997.

I filmen møder vi Wade Wilson, en tidligere elitesoldat som nu lever som lejemorder og hænger ud på en bar fyldt med alle de andre lejemordere - hvor ejeren og Wades eneste ven, Weasel (spillet af T.J. Miller - ham den skøre fra tv-serien 'Silicon Valley’) også agerer bookmaker når der spilles om, hvem der får skudt hvem i en såkaldt ‘Deadpool’.

'Deadpool' er først og fremmest er en komedie, men med masser af action og gore-galore.
'Deadpool' er først og fremmest er en komedie, men med masser af action og gore-galore. Foto: FOX
Vis mere

Wade møder escortpigen Vanessa (spillet af Morena Baccarin, kendt fra tv-serien ‘Homeland’) og forelsker sig. Men han får konstateret uhelbredelig kræft og i desperation vælger at deltage i et skummelt eksperiment, bestående af alenlang tortur (for at muterer) som gør ham udødelig.

Torturen foretages af filmens britiske skurk Ajax - som Wade konsekvent kalder Francis (spillet af Ed Skrein, som også er biografaktuel i den danske ‘The Model’). Og Wade - nu mutanten Deadpool - sætter jagten ind på at finde og dræbe Francis.

Rollen som Deadpool spilles af Ryan Reynolds, som har filmen som sit ‘hjertebarn’, da han i 11 år har kæmpet for at få den lavet. Manuskriptet lå klar for seks år siden og optaget testscener samlede støv hos Fox i fire år, inden de ‘helt tilfældigt’ blev lækket på internettet og Marvel-fans bestormede selskabet. Filmen fik ‘grønt lys’ indenfor 24 timer. Reynolds er også producer på ‘Deadpool’ og har selv haft fingre i filmens skæve og skøre marketing kampagne.

Man skal stå tidligt op, for at kunne følge med Deadpools meget vittige replikker og alle film- og personreferencer. Og man vil sikkert fange meget mere anden og tredje gan,g den ses. Nogle oversættelser ender dog lidt mærkelige, når Bernadette Peters bliver til Susse Wold og Rosie O’Donnell til Anja Andersen.

Men filmen - der først og fremmest er en komedie - har det hele: Masser af action og gore-galore, 1 stk. CSI-figur (Colossus), 1. stk. humørsvingende teenager (Negasonic Teenage Warhead) 1. stk. gæsteoptræden (Stan Lee som dj på stripklub) og tonsvis af humor og (til tider ret platte) jokes.

Ryan Reynolds ER ‘Deadpool’ og omvendt. Jeg var underholdt og ser med et smil frem til efterfølgeren. Gå i øvrigt ikke glip af animationen under rulleteksterne.

'Deadpool' er Ryan Reynolds' hjertebarn, som han har kæmpet for at få lavet i 11 år. Reynolds er også producer på og har selv haft fingre i filmens skæve og skøre marketing kampagne.
'Deadpool' er Ryan Reynolds' hjertebarn, som han har kæmpet for at få lavet i 11 år. Reynolds er også producer på og har selv haft fingre i filmens skæve og skøre marketing kampagne.
Vis mere

4 stjerner
'Deadpool', USA, 2016.
Instruktør: Tim Miller.
Premiere over hele landet.

Se traileren til filmen her.