Filmanmeldelse: 'Whitney: Can I Be Me' - 3 ud af 6 stjerner

»Succes ændrer dig ikke, men berømmelse gør«. Ordene er Whitney Houstons – guldstemmen, verden på tragisk vis mistede for fem år siden.

Whitney blev fundet druknet i et badekar – kokainpåvirket – på The Beverley Hilton i Los Angeles i 2012 – bare 48 år gammel.

En af verdens største superstjerner levede med et lavt selvværd og tvivlede meget på sig selv. I bund og grund drømte hun om at være 'helt almindelig'.
En af verdens største superstjerner levede med et lavt selvværd og tvivlede meget på sig selv. I bund og grund drømte hun om at være 'helt almindelig'.
Vis mere

Indrømmet – jeg har aldrig været den store fan, ejer ikke hendes musik, men har altid haft stor beundring for hendes guldstemme, hendes præg på branchen og ikke mindst hendes historiske rekorder og ditto brag af et gennembrud og efterfølgende succes. Hendes stemme ændrede simpelthen musikhistorien.

Instruktør Nick Broomfield har lavet en dokumentar, som tager os med fra begyndelsen, hvor Whitney – født og opvokset i Newarks ghetto, New Jersey – som 12-årig synger i gospelkirkens kor med mor Cissy som leder og sanglærer. Et liv hvor Gud og tro fylder utroligt meget.

Hun bliver opdaget som 19-årig af Arista Records’ chef Clive Davis og præsenteres som den nye store popprinsesse – han havde tidligere forsøgt med både Whitneys kusine Dionne Warwick og Aretha Franklin, men uden held.

Dokumentaren kaster lys på Whitneys kærlighedsforhold til barndomsveninden Robyn (th), hendes karriere, misbrug og nedtur. Foto: REEL Pictures
Dokumentaren kaster lys på Whitneys kærlighedsforhold til barndomsveninden Robyn (th), hendes karriere, misbrug og nedtur. Foto: REEL Pictures
Vis mere

Davis ville skabe et popikon, så begravet var gospel, R’n’B og alt, hvad der gjorde Whitney ’for sort’, for hun måtte endelig ikke være en ’kvindelig James Brown’.

25 millioner solgte eksemplarer af det ’bedst sælgende debutalbum’, ’Whitney Houston’, hvorfra tre singler endte på førstepladsen – en Grammy og en American Music Award gjorde 21-årige Whitney til superstjerne i 1985.

(Senere udødeliggjorde hun også Dolly Partons sang fra 1973: 'I Will Always Love You', da hun sang en coverversion til filmen 'The Bodyguard', hvis soundtrack den dag i dag stadig er verdens bedst sælgende.)

Men samtidig blev hun buhet ud af sine egne til Soul Train Award i 1989 – showet, hvor hun også mødte Bobby Brown for første gang. Det sorte publikum mente, hun havde solgt ud og forrådt sit talent og rødder for succesen hos ’de hvide’, og den svære balance mellem de to kulturer er tydelig.

Vi hører at Whitney – med kælenavnet Nippy – bor i sin første lejlighed sammen med barndomsveninden Robyn, som er lesbisk, og rygter og tvivl om hendes seksualitet begynder. Med en meget religiøs og dominerende mor i menighedsrådet skulle Nippy helst være den perfekte pige, men fandt sikkerhed og trøst hos veninden Robyn.

Nedturen med Bobby
Rygterne stoppede først i 1989, da Whitney fandt sammen med Bobby Brown. Han havde swang, var også fra ghettoen – de talte samme sprog, var begge lige skøre – elskede og accepterede hinanden, for hvem de reelt var.

Desværre var begge misbrugere, inden de mødtes (Whitney begyndte allerede sit misbrug som teenager sammen med sine to brødre). Han drak, og hun tog stoffer, og sammen blev de en farlig cocktail.

Selvom Whitney stadig havde Robyn ved sin side langt ind i ægteskabet med Bobby, og da hun føder datteren Bobbi Kristina (som dør lige så tragisk på næsten samme måde tre år efter sin mor), gik parret sammen i hundene, og Robyn forlod den syngende skude.

Whitney satte med sin guldstemme præg på musikbranchen og popkulturen, samtidig med hun satte historiske rekorder i priser og pladesalg. Hendes stemme ændrede simpelthen musikhistorien.
Whitney satte med sin guldstemme præg på musikbranchen og popkulturen, samtidig med hun satte historiske rekorder i priser og pladesalg. Hendes stemme ændrede simpelthen musikhistorien.
Vis mere

Der blev advaret og ytret bekymring om Whitneys misbrug og helbred, især efter hun i 2000 i sidste øjeblik blev udskiftes ved årets Oscarshow, fordi hun var usammenhængende og glemte teksten. Året efter dukkede hun skræmmende tynd op på scenen ved Michael Jacksons 30 års jubilæumskoncert og endelig indrømmede hun sit misbrug i et tv-interview i 2002.

Vi får gennem familie, musikere og korpiger fra hendes tourband - samt Bobby Brown - et tabloidt indblik i Whitneys nedtur. Hendes lave selvværd og evig tvivlen på sig selv. Hendes ønske om bare at være almindelig og sig selv. Vi får endda fortalt, at hun nær mistede livet ved en overdosis allerede i 1995, da hun indspillede filmen ’Waiting to Exhale’.

De gamle unikke klip bærer naturligvis præg af, at de er fra 80erne og 90erne og optaget på videobånd, men det giver selvfølgelig også en autenticitet. Dog rammer filmen nok mest Whitney-fans.

3 ud af 6 stjerner
’Whitney: Can I Be Me’, USA, 2017.
Instruktør: Nick Broomfield.
Premiere i udvalgte biografer landet over.


Se trailer: