Har fået drømmejobbet

TV2-darlingen Johannes Langkilde forlader sin arbejdsplads gennem flere år.

Den populære nyhedsvært skal i stedet være korrespondent på DR.

Og det er bestemt ikke en hvilken som helst korrespondentstilling, der har fået Johannes Langkilde til at sige farvel til sin arbejdsplads gennem 12 år.

Studieværten med fløjsøjnene skal nemlig  være USA-korrespondent, som er et job, der er mange journalisters store drøm at opnå.

- Det job repræsenterer på alle måder, det jeg gerne vil med både mit liv og karriere lige nu. Det er et drømmejob af den anden verden, lyder det fra en ovenud glad og lykkelig Johannes Langkilde.

Han forlader TV2 til juni, og til august begynder han så på sit nye job, der i Langkildes optik repræsenterer en kæmpe udfordring.

- USA er jo på alle måder magtens arnested. Jeg får lov til at være lige i centrum af alle begivenheder. Det, synes jeg, er en kæmpechance, siger Johannes Langkilde.

Langkilde er småbørnsfar til Andreas Emil på fire år og Emilie Andrea på to år, som han har sammen med hustruen Sisse.

Og hele familien står skam også Johanns bi i hans nye job. De flytter nemlig med til Washington, hvor familien p.t. leder efter et egnet hus.

- Jeg er ikke i tvivl om, at det kan lade sig gøre at være småbørnsfar og have det her job, lyder det i en afgørende tone fra Johannes Langkilde.

Til at fylde Johannes Langkildes stol ud har TV2 kigget i egne rækker, og henter dermed Mikael Kamber tilbage til TV2 fra News, hvor han har været vært på '21'eren på NEWS'.