Mandag aften ledte Rasmus, Casper og Cecilie efter en kæreste til deres mor – nu har hun fundet drømmemanden.

Kravene var høje, da Rasmus på 10, Casper på 8 og Cecilie på 5 år mandag aften var på udkig efter en date til deres mor, 36-årige Camilla.

Her valgte de fyren Martin, som flyttede ind hos familien i tre dage, og der var helt bestemt god kemi mellem han og mor-Camilla.

»Det blev en super god oplevelse at være med i programmet. Jeg er meget åben af person, og det er Martin også, så vi gik begge ind til det med en god indstilling, og han er jo en super fantastisk fyr. Der manglede dog lige den sidste del, før at jeg følte, at det kunne blive til mere end et godt venskab mellem os, og sådan havde han det også«, siger Camilla til Realityportalen.dk og tilføjer:

»Fordi vi havde det så hyggeligt i de tre dage, ville det dog være mærkeligt ikke at mødes, efter kameraerne slukkede. Så Martin, børnene og jeg har mødtes en dag og gået en tur, fået is og snakket hele oplevelsen igennem. Og det var også rigtig hyggeligt for os alle. Det kan også sagtens være, at vi mødes igen, men det vil dog ikke udvikle sig til mere end et venskab.«

LÆS OGSÅ: ‘En kæreste til mor’: Kærester må ikke kysse andre, det er forbudt!

‘Jeg har fået en kæreste’

Det er efterhånden et par måneder siden, at kameraerne rullede hjemme i Camillas stue. Og det bliver ikke til en runde to, hvor børnene skal finde en kæreste til deres mor. Camilla har nemlig i mellemtiden fundet sig en sød mand.

»Jeg har faktisk fået en kæreste. Det er via dating.dk, som programmet også har brugt til at finde mig og mændene. Så det er derigennem, at jeg har fundet ham, og vi mødtes kort tid efter optagelserne var blevet lavet og fandt så sammen efterfølgende«, afslører Camilla og tilføjer:

»Jeg vil helst ikke fortælle så meget mere om ham, men jeg vil godt afsløre, at han har mødt børnene, og de har taget rigtig godt i mod ham. Så det er super dejligt.  Han har det også fint med, at jeg var med i programmet igår, for han vidste jo godt fra start, at det ville ske. Så vi har det bare rigtig godt.«

LÆS OGSÅ: ‘En kæreste til mor’-Linda: Jeg fortryder min deltagelse

Følg med på Realityportalens Facebook-side og Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Artiklen er oprindelig bragt på Realityportalen