Flotte farver og fin musik – ’Rio 2’ er værd at se med familien i påsken.
Det her er hverken på ’Toy Story 2’- eller ’Madagascar 3’-niveau. Men denne fortsættelse ’Rio 2’ holder stilen og kvalificerer sig snildt som solid påske-underholdning for hele familien.
Siden sidst (2011) har den eksotiske fugl Blu, konen og deres tre børn slået sig ned langt fra junglen – i et fuglereservat. Og sammen lever de nu et liv, der er så borgerligt, at det næsten er kedeligt.
Livsstilen med pandekager, iPods, hjemlig hygge og ikke skyggen af vildskab passer Blu og børnene fint. Men Blus kone Juvel bliver rastløs. Og da hun hører om en hel klan af deres egen art, ara-papegøjen dybt inde i Amazonas-junglen, pakker familien modvilligt kufferten og begiver sig ud på nye eventyr.
Masser af detaljer
Det er ligesom sidst den brasilianske instruktør Carlos Saldanha, der står for iscenesættelsen. Og han løser opgaven med både omhu, talent og masser af respekt for tilskueren.
Farverne er fantastiske – så levende, at de næsten hopper ud af lærredet. Animationen er suveræn. Der er kælet for hver en lille detalje. Og det er en fryd at tage med fugle-familien dybt, dybt ind i den farvestrålende jungle.
’Rio’ (etteren) handlede om at opdage, at man ikke er alene – opdage, hvor man hører til.
Så i denne fortsættelse vendes blikket indad, hvor alt det gode kommer fra familie, venner og ægtefæller – de nære relationer. Det lyder måske ikke farligt originalt. Men samtlige karakterer er veludviklede.
Fin musik
Der er fuld fart på familiedynamikken. Og især slår det gnister, når Blu endnu en gang skal prøve kræfter med sin svigerfar, og vor mor forsøger at få ungerne til at droppe deres elektroniske legetøj og nyde naturen (lyder det bekendt?).
Ligesom mange andre gode animationsfilm henvender ’Rio 2’ sig primært til børnene, men vittighederne dur også til de voksne. Tempoet og historien holder hele vejen igennem. Og som ekstra krydderi har ’Rio 2’ noget af årets fedeste filmmusik og de sjoveste sange.
