»Vi ved, hvor du bor, vi nakker din mor«, »fuck af« og bare »fuck« er hyppigt anvendte fraser i DR Ultras påskeserie »Panisk påske«.

Og helligdagene blev da også en smule mere paniske, end normalt for sprogforsker og forælder, Marianne Rathje, der pludselig kunne høre sin egen datter bruge samme stødende udtryk.

Dagen derpå kritiserede Rathje DR i et læserbrev i Berlingske:

»Det ville være på sin plads at skrue ned for den grove sprogbrug i børneprogrammer for store børn, om ikke andet så for i det mindste at gøre sprogbrugen mere autentisk, få den til at stemme bedre overens med den sproglige virkelighed,« skrev hun.

I det efterfølgende modsvar formulerede DR Ultras kanalredaktør Kirstine Vinderskov sig på en måde, som kunne ligne en undskyldning til landets harme forældre:

»Der bliver bandet for meget i forhold til DRs egne retningslinjer,« lød det. Samtidig erkender kanalredaktøren i et interview, at sprogbrugen er gået for vidt.

»Det er en balancegang at afspejle det sprog, der tales blandt børn og at værne om det danske sprog. Men jeg kan godt se i bagklogskabens lys, at balancen er tippet i »Panisk Påske«. De ubegrundede sprogblomster er blevet lidt for meget en del af den normale sprogbrug, og det er jeg faktisk ked af,« siger Vinderskov og nævner blandt andet sætninger som »fuck, det bliver en lang påske« som værende unødvendige for fortællingen.

Opsamlingsarbejde

Men trods, sprogbalancen tipper i »Panisk Påske«, mener kanalchefen stadig, at serien har sin berettigelse i DR Ultras bedste sendetid.

Hovedkarakteren Runes problemfyldte hverdag med mobning og jalousi er fortrinsvist en fortælling om, at dårlig opførsel ikke betaler sig, og det viser serien på bedst mulig måde, mener Kirstine Vinderskov.

»Jeg tror på, at børn har godt af gennem fiktion at opleve, hvilke konsekvenser dårlig opførsel har. Det er så vores forpligtelse at samle ordentlig op på det. Og det synes jeg, vi gør 100 procent,« siger hun.

Det er Marianne Rathje dog uenig i. Hun mener, at forældrene bliver ladt tilbage med et stort sprogmæssigt opsamlingsarbejde, når Rune og den onde mobber Danny forlader de danske stuers TV-skærme.

»Serien reflekterer ikke det sprog, børn normalt bruger. Og jeg ved, at mange forældre ser det som et problem, at man skal samle sine børn op efterfølgende og forklare dem, at det ikke er okay at tale sådan. Jeg synes ikke, det er ikke nødvendigt med sådan et sprog for at vise det budskab, DR gerne vil have frem,« siger hun.

Ekstra opmærksomhed

Springer Marianne Rathje ud af sin rolle som bekymret familiemor og ind i funktionen som erfaren sprogforsker ved SDU, kan hun ved egen empiriske indsamling også konstatere, at sprogbrugen i medierne de seneste år er blevet mere aggressiv. Ét bandeord i minuttet i »Panisk Påske« underbygger, ifølge hende, den udvikling.

»Jeg synes helt klart, at det er eskaleret. Man siger jo, at børnenes sprogbrug altid har været hårdt, men det her er altså ikke, som det altid har været. Vi ser jo at den verbale vold eskalerer i medierne. Men en public service kanal som DR har et ansvar, når man ved, at børnene kopierer det,« siger hun

Hos DR Ultra mener man dog, at det man med Panisk Påske har lavet en serie, som lever op til sprognormen blandt de 7-12 årige, som er kanalens målgruppe. Dog erkender Kirstine Vinderskov, at man i fremtiden vil være mere opmærksom på at bruge visse ord.

»Vi er altid ekstremt opmærksomme på det her. Men nu vil vi være ekstra opmærksomme på at det sprog vi bruger skal være begrundet, og mængden af ubegrundede bandeord skal skæres ned,« siger hun og understreger, at sproget ikke skal tage for meget fokus.

»Den her serie er jo så meget mere, end bandeord. Den handler også om, at nørder kan være seje, og at man kan komme langt, hvis man hjælper sine venner.«