Efter 'Forbrydelsen': Nu vil englænderne vide alt om Danmark

Forleden løb det sidste afsnit af den danske tv-serie 'Forbrydelsen' eller 'The Killing', som den hedder i England, over de engelske tv-skærme. Tv-serien er blevet en kæmpe-succes i England, hvor den har udløst en voldsom interesse for Danmark og alt hvad der er dansk.

- Hvor slem er finanskrisen i Danmark? Regner det virkelig så meget? Og hvad skal danskerne se i tv efter Sarah Lunds sidste scener, spørger den engelske avis The Guardian i en tv-blog. Og avisen har sendt spørgsmålene videre til Mary Hilson, Jakob Stougaard-Nielsen og Jesper Hansen - tre undervisere på det berømte University College i  Londons center for skandinaviske studier.

Ifølge Jakob Stougaard-Nielsen venter danskerne spændt på DR's nye 'Forbrydelsen', men mens de venter, kan de se TV2-serien 'Dicte', baseret på krimi-forfatteren Elsebeth Egholms romaner om journalisten Dicte Svendsen.

Englænderne vil også vide, om der er nogle engelske tv-serier danskerne bryder sig om.
Her svarer Jakob Stougard-Nielsen bl. a. the Guardians læsere: 'I årevis har danskerne set b.la. Monty Python, Mr. Bean og Blackaddder. Engelske tv-udgaver af Agatha Christie, Sherlock Holmes og Wycliff er stadig populære, ligesom Morse, Midsommer Murders, Dalgliesh og Taggart. Men naturligvis kommer seertallene til disse serier ikke i i nærheden af den danske lidenskab for stats-støttet krimi-drama søndag aften'.
 
The Guardian er også meget imponeret over lamperne i de danske hjem i 'Forbrydelsen' og vil vide, om alle danskere virkelig har så flot lys i hjemmet.

- Det er meget almindeligt for danske middelklasse-hjem at have mindst én eller to danske lamper, som f.eks. PH5-lampen (designet af Poul Henningsen i slutningen af 50'erne). Den er et kulturelt ikon, for den da den kom frem, kunne den købes til en pris, som de fleste danskere havde råd til tilbage i 'velfærdsstatens gyldne tid' svarer Jakob Stougaard-Nielsen blandt andet.

(30. december 2012 blev der rettet i denne artikel. Hilson, Stougaard og Hansen stod først opført som studerende på University College London, men trioen er undervisere på stedet)