Hvilke konsekvenser får Emmas beslutning om at stoppe i ‘Årgang 0’ for programmet?

I sidste uge meldte Emma Josefsen og hendes familie ud, at de ikke fortsætter i TV 2s mest populære dokumentarserie, ‘Årgang 0’. Efter et års pause tog de beslutningen om at gøre det til et endegyldigt farvel, og det er ikke en beslutning, som de er glade for på tv-kanalen.

– Det har været en kæmpe fornøjelse at følge Emma og hendes familie igennem så mange år, og vi er meget taknemmelige for, at vi har fået lov til at leve med i familiens liv. Vi respekterer naturligvis beslutningen, selv om vi kommer til at savne dem helt vildt, siger TV 2-redaktør Mette Heiberg til tv2.dk og tilføjer:

– Både TV 2 og danskerne holder så meget af ‘Årgang 0’, fordi det er ærligt og autentisk tv, som er blevet en del af vores fælles historie, og Emma og hendes familie har givet os mange dejlige oplevelser, lyder det fra redaktøren.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’ familie flytter fra Danmark

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-stjerne starter på kostskole

Det betyder, at der nu kun er tre af ‘Årgang 0’-børnene tilbage i serien. Sidste gang, der kun var tre af hovedpersonerne tilbage, besluttede TV 2  at tilføje en ny familie til det kendte og elskede program. Det er der dog ikke noget, der tyder på, at kanalen vil gøre igen.

De har nemlig meldt ud, at Christian, Rachel og Stephanie vender tilbage i 2017, og programmet er i første omgang kun planlagt til at skulle køre, indtil deltagerne fylder 18 år. Derefter er det uvist, om programserien fortsætter.

Emmas exit betyder, at det nu kun er Rachel og Stephanie, der er tilbage af de oprindelige ‘Årgang 0’-børn. Christian kom først med i programmet, da Mathildes familie valgte at stoppe i 2007. Den sidste af de fire oprindelige familier, Maries, stoppede allerede efter første sæson.

Se det store galleri med Emma op gennem årene samt de oprindelige ‘Årgang 0’-børn i det store galleri øverst i artiklen.

‘Årgang 0’ vender tilbage på TV 2 i januar 2017.

LÆS OGSÅ: Husker du Mathilde fra ‘Årgang 0’? Så smuk er hun blevet

LÆS OGSÅ: GALLERI: Husker du Årgang 0′-børnene som små?

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Artiklen er oprindeligt bragt hos realityportalen.dk