I aftes viste DR1 den første del af dokumentaren ’Christianias børn – skyggesiden af eventyret’, hvor de fire nu voksne christianiabørn, Trylle, Rufus, Lise og Sofie tog os med tilbage til deres barndom på fristaden i 70'erne. Udsendelsen har fået de sociale medier til at flyde over, fordi den skærer dybe revner i illusionen om det frie, smukke liv på den gamle kasserne i Bådsmandsstræde på Christianshavn.

Da Christiania blev etableret i 1971 af en kreds af datidens unge flippere og hippier, var det med drømmen om at skabe en fristad baseret på de tre f'er: Frihed, fantasi og fællesskab. Et eventyr hvor alle kunne udleve deres drømme, fantasier og længsler langt fra datidens snærende samfundskrav.

For på Christiania kunne man frit og helt uden konsekvenser tage stoffer, ryge hash, drikke alkohol og opføre sig, som det passede en. Og havde blomsterbørnene selv formeret sig, var de overbeviste om, at deres børn skulle vokse op i de frie rammer som eventyret Christiania var.

Billederne fra fristaden dengang i 1970'erne og 1980'erne viser masser af halvnøgne voksne og helnøgne børn, der frie som fuglene springer rundt på Christiania. Umiddelbart et paradis for børn, fordi regler, krav og generel opdragelse var en mangelvarer på Christiania. Troede mange.

Men dokumentaren i aftes viste, at blomsterbørnenes egne børn ofte levede for lud og koldt vand. For eksempel den ene af de medvirkende, Trylle, brugte timer af sin barndomsaftener på at lede efter sine forældre, der var gået på druk på Christiania. Mens Rufus syrede far havde, for at blive fundet hurtigt når han var på druk, sat en guitarforstærker til at hyle over hele Christiania, hvis den 4-5 årige Rufus vågnede alene og angst op om natten.

’Christianias børn – skyggesiden af eventyret’ har fået de sociale medier til at flyde over. Mange, der endnu ikke var født, da Christiania blev grundlagt, giver udtryk for, hvor rystede de er over, hvordan barnelivet på fristaden reelt var. Heriblandt en række kendte danskere:

»Jeg har aldrig hørt, set eller overvejet, hvordan børnene af de allerfrieste sjæle oplevede Christiania. Oftest bare misundt dem at være en del af nyere, vild historie, som ændrede det meste for de fleste. Men se her hvordan en lille glemt, dog stærk, flok tør rive beskyttelsesplastret fra munden og lukke os ind bag skallen af det smukke hippieeventyr. Og endnu vildere; oplev hvor skræmmende det kollektive black out nogle lsd-udsyrede 68'typer, for hvem kun deres eget frisind talte, lider af.. Min aller varmeste anbefaling hermed.. Bør ikke nydes med "antiradikal-jagtende" te«. som Sisse Sejr-Nørgaard, der er kendt for Melodi Grand Prix programmerne på DR og er kæreste med Esben Bjerre fra 'Monte Carlo', skriver på sin Facebookside.

Også den kendte DJ, Dan Rachlin så udsendelsen og har rost den. Men i sin update peger han samtidig på, at omsorgssvigt af børn finder sted alle steder i Danmark.

»Den fremragende dokumentar om nogle af skyggesiderne ved Christiania bringer mange tanker og meninger frem. Børn der blev overladt til sig selv. Børn der blev misbrugt eller i det mindste forulempede af tossede mænd. Børn der havde børn eller misbrugere som forældre. Børn der savnede tryghed i hverdagen. Præcis som det er tilfældet med tusindvis af børn blandt os...i dag«, som DJ'en blandt andet skriver.

Kommentartråden er lang og uenigheden er stor blandt debattørerne. Blandt andet skriver Niels Vest lettere ironisk, at det åbenbart har overrasket nogen, at der også skete omsorgssvigt i et miljø som på Christiania. Mens Marianne Binderup Larsen er rystet over de svigt, som blomsterbørnenes børn blev udsat for af både deres forældre og de andre såkaldt voksne på Christiania.

»Om det findes i dag eller ej, retfærdiggøre da ikke at en masse børn blev svigtet dengang, medens vi andre bare så til. Om dybe omsorgssvigt af børn, medens deres forældre var med i et fælles projekt mod alle ude i samfundet. Hvor børn endnu engang var så loyale at de holdt mund overfor sundhedsplejersker. Om rockernes indmarch i Christiania og senere omkring politiet og deres kampe. Tvivler nu på at så mange børn har alle de lig med sig i bagagen i dag«, som Marianne Binderup Larsen skriver i tråden.

For de fire medvirkendes historier fortæller alle, hvordan de hver især blev glemt af deres forældre. Blomsterbørnene levede nemlig alle med hovedet oppe i en tyk sky i deres evige drøm om en fristad, hvor alle er lige og love, peace and harmony herskede.

Udover at have hovedet oppe i en sky led blomsterbørnene også af tunnelsyn. For de ænsede ikke, at den legeplads, de havde skabt for sig selv, passede ikke til børneleg.

Opvæksten på Christiania har givet de fire medvirkende dybe ar på sjælen. Flere af dem har mistet en eller begge forældre, der er døde enten af stofmisbrug eller livs misbrug. Og alle er de dybt præget af forældrenes fornægtelse af de svigt, de udsatte deres brændte børn for.