D. 1. april er det 90 år siden, DR blev grundlagt under navnet Statsradiofonien. I den anledning inviterede BT 10 DR-legender til et brag af en 90 års fødselsdagsfest. Her blev fortalt sjove anekdoter og afsløret pinlige bommerter.

80-årige Mogens Vemmer arbejde i DR fra 1953 til 2000 - de sidste 32 år som leder af børne- og ungdomsafdelingen.
Der er mange dage i Mogens' Vemmers karriere, som han husker tydeligt. Men særligt en dag i 1976 glemmer han aldrig.

Mogens Vemmer var blevet kaldt op på generaldirektør Hans Sølvhøjs kontor. Mogens havde været rodet ind i nogle store sager, hvor han var anklaget for at lyve i Radiorådet. Sølvhøj var sekunderet af tv-direktør Bindslev.

Generaldirektøren sagde til Mogens Vemmer: ’Du har klaret det flot at køre alle disse ting i de sidste otte år. Men er det ikke lang tid at lave det samme?’

Pludselig ringede generaldirektør Hans Sølvhøjs telefonen. Sølvhøj tog den og rakte den til Mogens. ’Det er til dig’, sagde han forbløffet.

I tv-klippet kan du høre, hvem der ringede og reddede Mogens Vemmer fra at få endnu en fyrreseddel.

90 års fødselsdagsfesten fandt sted i Berlingske Medias såkaldte Gamle stuer, der husede verdens ældste avisredaktion i 1749.
De inviterede gæster var: Mogens Vemmer, mangeårig, navnkundig B&U-chef, manden der opfandt dansk børne-tv. Og radio- og tv-værterne Jørgen de Mylius, Hans Otto Bisgaard, Svend Gehrs, Carsten Werge (nu viasat), Monica Krog-Meyer, tv-værten Poul Thomsen og Helle Bygum og den nuværende Radio 24/7 direktør, Mikael Bertelsen.

I BT Plus kan du møde alle de 10 DR-legender, som var med til 90 års fødselsdagen, og få endnu flere af de sjove anekdoter.