Demens
Vagn Nielsen, der er en af de ældre, man kan møde i TV2-dokumentarserien »Til døden os skiller«, har været gift med hustruen Elin i over 50 år. Den tidligere så livsglade Vagn er nu blevet dement og kan på dårlige dage hverken huske sine børn eller styre sine toiletbesøg.  Foto fra serien.
13KULChristian-Soenderby-#2.jpg
Christian Sønderby Jepsen og Mira Jargil står bag den nye dokumentarserie »Til døden os skiller«, der sætter fokus på alderdommen. Foto: Søren Bidstrup

I Danmark er vi for dårlige til at tale om alderdommen og dens uundgåelige følgesvend: Døden. Det mener de to dokumentarister Mira Jargil og Christian Sønderby Jepsen, der gennem de seneste tre år har fulgt fem ældre mennesker, der på hver deres måde kæmper med at forlige sig med den tredje alders mange komplekse dilemmaer.

Det er blevet til dokumentarserien »Til døden os skiller«, der kan ses de kommende torsdage på TV2. Anna Bjørslev på 89 år er blevet alene og har en hverdag med mange smerter, men kvier sig alligevel ved at forlade det hus, som hun og hendes afdøde mand byggede for 40 år siden. Elin og Vagn Nielsen har været gift i over 50 år, men nu er ellers livsglade Vagn blevet dement og kan på dårlige dage hverken styre sine toiletbesøg eller huske sine børn. Det kan Anders Kristensen, der er kvik i pæren men fysisk svært plejekrævende efter en blodprop. Ved hans side står konen, Rita, med et svært dilemma: Skal hun sende ham på det plejehjem, han frygter, eller sætte sit eget liv på stand-by for at pleje den mand, hun engang lovede at følge i medgang og modgang?

 - 1

Ideen om at lave en dokumentarserie om alderdommen opstod gennem Christian Sønderby Jepsens mor, der er områdeleder i hjemmeplejen i Ringkøbing Skjern Kommune. Hun gav Christian Sønderby Jepsen og Mira Jargil mulighed for at følge med rundt til de ældre og lære dem at kende og samtidig, helt naturligt, finde gode emner til et filmprojekt. Undervejs blev de konfronteret med deres egen manglende lyst til at forholde sig til, at også de skulle blive gamle en dag

»Jeg kunne mærke, at for mig og min generation er det at blive gammel noget, der er lidt tabubelagt og svært at forholde sig til,« siger Mira Jargil. »Vi ved alle sammen, at vi skal dø, men vi ved ikke hvornår eller hvordan, og det giver en form for usikkerhed, der er enormt abstrakt og svær rigtigt at forstå – og det er et godt incitament for at lave en film.«

Prioriteringer – nu og senere

Mira Jargil og Christian Sønderby Jepsen er begge midt i livet, med en lille søn og karrierer med fuldt blus på. I en travl hverdag er der ikke plads til tanken om, at livet en dag slutter, Men det burde der være, er de enige om.

»Vi elsker at høre fortællinger om Bent Fabric, der stadig er frisk og i en alder af 90 år kan score en yngre dame. Men vi syntes, der manglede en anden fortælling,« siger Mira Jargil.

dk

»Du tager nogle meget vigtige beslutninger, når du er ung: Hvilken uddannelse skal du have? Hvilken kæreste skal du vælge at få børn med? Det bliver der lavet masser af film om,« siger Christian Sønderby Jepsen.

»Men man taler ikke så meget om de beslutninger, der skal tages i den sidste del af livet, hvor man skal nedskalere. Tit bliver ældre på film fremstillet som den hyggelige mormor med slikposen. Det dér med, at man måske bare ligger og har ondt dagen lang, det er der ikke rigtigt nogen, der gider at se. Vi lever livet, som om ingenting vil hænde, men om 50 år er vi begge to væk. Det kan være hårdt at tænke på, men det er naturligt. Så hvorfor ikke slappe af med tanken? Det er naturens gang.«

»Jeg har selv virkelig været dødsangst, men det har hjulpet mig rigtigt meget at få lov til at være tæt på i denne serie,« siger Mira Jargil.

»At være med til det allersidste har sat nogle tanker i gang om livet, tiden og prioriteringer. Vi bruger alle de år, hvor vi har vores rørighed og ungdom på at stresse os selv ihjel og sætte vores børn i institution. Men det er måske ikke så smart at udsætte alt det, vi gerne ville gøre, rejse, sove og hygge os, til den dag man går på pension, for der er ikke nogen der ved, hvordan livet ser ud i morgen eller om ti år. Eller om vi overhovedet får lov til at opleve en alderdom. Så hvordan ønsker jeg, at min hverdag skal se ud her og nu?«

Snak over aftenkaffen

»Vi forskanser os i pensionsopsparinger og forsikringer og alt muligt, som skal beskytte os mod at komme til at skade, eller at det går ned ad bakke, men det er en kunstig konstellation,« medgiver Christian Sønderby Jepsen, »for med stigende pensionsaldre og så videre, er der en stor chance for, at du ender med en eller anden form for fysisk eller psykisk skavank, inden du når dertil, hvor du kan nyde livet. Og hvad er der så sjovt ved at have knoklet for samfundet? Selvfølgelig skal der penge til og mad på bordet, men der skal også skabes minder, for det er dem man tænker tilbage på og til dels lever på, når man bliver gammel.«

Og de minder handler sjældent om arbejdsliv, men om samvær med familie og venner. Om det nære.

»For alle de ældre, vi har mødt, har det vigtige været de nære ting og ikke de ting, vi let kommer til at bruge 80 procent af vores liv på: Arbejde, karriere, indkøb, banklån, forsikringer, institutionsbesøg, økonomiske bekymringer,« siger Mira Jargil, der ligesom Christian Sønderby Jepsen håber, at »Til døden os skiller« kan være med til at sætte gang i samtaler om livet, alderdommen og døden, både rundt omkring i de små hjem, hvor serien bliver serveret lige i tide til aftenkaffen, men måske også på et større samfundsmæssigt niveau.

»Vi går ikke ind og siger »det her er det rigtige, sådan skal I tænke og føle«. Men arbejdet med serien har gjort, at vi selv har fået mange gode snakke undervejs, og vi håber, at den kan være med til at åbne for muligheden for at få talt om nogle ting, som ellers kan være svære at forholde sig til. Ikke fordi man skal vågne op hver morgen og tænke »jeg skal dø…snart«, men der er nogle valg, man skal tage i sidste del af livet, som ikke bliver lettere, hvis man hele tiden skubber dem foran sig og ikke forholder sig til dem. For lige pludselig er den ene måske hensat til at være plejer for den anden – og hvad gør man så?«

»Det er et faktum, at der bliver flere og flere ældre, og hvordan forholder vi os så til det? Skal samfundet gå ind og tage over og give stadig mere hjælp og pleje, når vores forældre bliver dårlige, eller har man også selv et ansvar for at gå ind og tage mere del i hinandens liv?«

»For ti år siden var der måske to gamle i forhold til hver sundhedsarbejder, om ti år er der tre gamle per arbejder. Der er færre hænder, så man er nødt til at gøre noget, for at det ikke går rabundus det hele. Eller finde nye alternativer,« siger Christian Sønderby Jepsen.«

»I et ægteskab vil der altid være en, der først går bort eller bliver syg, men de fleste ægtepar taler om det på et overfladisk niveau: »Hvis jeg bliver en grøntsag, så skal du slukke for respiratoren«, siger Christian Sønderby Jepsen. »Det handler om at tage tingene lidt på forhånd. Få paraderne ned og tage angsten for at blive gammel og dø i opløbet. Måske kan det gøre, at man ikke bliver skuffet og tænker »det er bare surt at blive gammel«.«

Første afsnit af »Til døden os skiller« blev sendt i sidste uge på TV2. De efterfølgende to afsnit bliver sendt torsdag aften og næste torsdag.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook