Det kan virke sødt, når deltagerne kaster sig over fondant og mousse i »Den store Bagedyst«, men den er også et godt eksempel på, hvordan vi forsøger at tøjle vores lyst til det forbudte, mener forsker.

Jeg har meldt mig til »Den store Bagedyst« for at bevise, at man godt kan komme i finalen uden at lave fondant og smørcreme.«

Sådan siger Jesper Hemmingsen, der normalt arbejder med trafiksikkerhed og statistik. Fra i aften er den 31-årige københavner dog klar til at blive kendt som »en af dem« fra Den store Bagedyst.

Siden showets begyndelse i 2012 er formatet vokset til at blive DRs største familiesucces. Sidste år havde hvert afsnit af »Den store Bagedyst« 993.000 seere i snit. Og 1.201.000 danskere så med, da nordjyske Liv lavede en hyldestkage med Mokai-mousse til sin mor og vandt finalen i 2015.

Dermed kan »bagedysten«, som det folkelige kælenavn lyder, konkurrere med stærke formater som »X Factor« og »Vild med Dans«, der ellers ligger i den absolutte primetime fredag aften.

Men hvad er forklaringen på, at vi sidder åndeløse af spænding for at følge med, når sidste års deltager, Pernille, putter sin Asger Jorn-kage i ovnen? For ikke at glemme Jakob, der var økonom i Nykredit: i Bagedystens tredje sæson ville han lave en guitarkage – en Fender Jazzmaster bagt med rigelige mængder chokolade, hindbærmousse og sved på panden. Da kagen kollapsede, brød også Jakob sammen.

»Det er et eventyr,« siger Hanne Bruun, lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet.

»I klare dejlige farver kæmper deltagerne om at blive en del af hoffet omkring kagedronningen og kagekongen. For at komme ind på slottet skal de bage sig igennem forskellige prøver. Hvis du bruger den metafor, så giver det hele mening. Hvorfor pokker står de ellers i et telt i 70 graders varme? Og hvorfor skal teltet være slået op ved siden af en herregård, som de slet ikke kommer ind på? »Den store Bagedyst« er et indvielsesritual, hvor man kæmper for at blive del af hoffet.«

Også som underholdning synes Hanne Bruun, at programmet fungerer.

»Det er TV, når det er allermest basalt. Det er håndværker-fjernsyn. Man ser folks nederlag og sejre. Der er masser af følelser og masser af identifikation. Og så er det børnevenligt. Ingen kommer til skade. Det vildeste, der kan ske, er, at kagen brænder på.«

Man udtrykker sig selv gennem værket

Men »Den store Bagedyst« er mere end bare underholdning og indvielse. Programmet har faktisk også haft konkret indflydelse på, hvordan vi danskere opfatter mad.

I 2015 undersøgte den selvejende institution Madkulturen under Miljø- og Fødevareministeriet, hvilke fødevareuddannelser de danske unge kendte til. Svaret var overraskende. Hele 94,1 af respondenterne havde hørt om bager- og konditoruddannelsen. Madkulturens direktør, Judith Kyst, er slet ikke i tvivl om, at kendskabet er steget i takt med Bagedystens popularitet.

»Man taler decideret om en Mette Blomsterberg-effekt,« fortæller Judith Kyst, der også husker, hvordan salget af vaniljestænger steg, da de første programmer med Mette Blomsterberg blev sendt.

»Det er ret fantastisk for os. Mange erhvervsrettede uddannelser inden for fødevareindustrien mangler studerende, så det er næsten det bedste, der kan ske. At der så er mange, der falder fra senere i uddannelsesforløbet, er en anden historie. Det er ikke helt så idyllisk at stå op og bage kl. 5 om morgenen, som det ser ud på TV.«

Også hos de danske konditorer har Bagedys­ten haft sin indflydelse. Det sås blandt andet hos Københavns Konditorlaug, da de skulle kåre Årets Kage 2016. I år var alle bidrag små, æstetiske og ensartede. Nøjagtigt ligesom kagerne i TV-programmet. Det handler om at være sirlig.

»De kager, som i dag får anerkendelse, skal være små kunstværker, hvor ophavsmanden udtrykker sig selv gennem sit værk,« fortæller madsociolog Jon Fuglsang, der forsker i danskernes måde at bruge og forbruge mad og madkultur på.

Han glæder sig over, at vi igen dyrker kagen og desserterne. Siden 00erne har danskerne ellers været mere optaget af at spise sundt og fiberrigt. Den gastronomiske bølge, der ramte Danmark for ti år siden, blev især båret frem af gastromænd, der ønskede at fremvise deres maskulinitet ved at beherske spækbræt og kødkniv.Nu er der atter kommet respekt om kagen, der er en mere feminin dyd. Men træerne vokser ikke helt ind i himlen, og Jon Fuglsang mener ikke, at Bagedystens store popularitet kan ses som bevis på, at vi er klar til at give los i et orgie af nydelse. Tværtimod.

De fine fristelser, som »Den Store Bagedyst« hylder, er snarere en videreudvikling af vores trang til at styre vores kost.Det handler stadig om mådehold – udtrykt i kager.

»Mange af de kager, der vinder frem, handler om at kontrollere nydelse. Det er ikke store kager, men mindre anretninger med ekstrem fokus på detaljen. Vi har ikke sluppet 00ernes kontrol. Når vi går amok i det søde, er det med små franske dessertkager.«

Jon Fuglsang siger, at trangen til at kontrollere det søde også kan ses i bedømmelsen af de kager, der laves i »Den Store Bagedyst«.

»Typisk starter bedømmelsen med, at dommerne siger: »Kagen er virkelig god, men...« Man kigger på mange andre parametre end den gode smag. Ensartethed vægtes højt ligesom kagens udseende. Man skal beherske sin kage og beundres for værket bagefter. Jeg er rigtig glad for, at der atter er fokus på kagen og desserten, men jeg er også lidt bange for, at det stigmatiserer den almindelige bradepande­kage, som man tidligere fik i skolen. Nu skal alt laves i fondant og med pynt.«

Koncept kan holde længe

Det er ikke første gang i TV-historien, at et program har påvirket vores måde at agere på. Da »Vild med Dans« begyndte, oplevede danse­skolerne et sandt boom i tilmeldingerne. Gastrobølgen gjorde det acceptabelt at give manden en kogebog til jul. Og nu vil børn bage kager med sølvfarvet fondant og marcipanheste.

Både Jon Fuglsang og Hanne Bruun understreger dog, at der er grænser for, hvor meget vi rent faktisk ændrer adfærd, når vi går i køkkenet. Det er simpelthen for svært at få tid til at lave avancerede kager i en almindelig kerne­familie, så der er håb for skærekagens overlevelse. Også selv om »Den store Bagedyst« kan have mange flere sæsoner i sig.

Personligt tror Hanne Bruun, at konceptet kan holde længe endnu.

»Det er mange sæsoner siden, at man spåede »X Factors« død, men den kom jo ikke. I øjeblikket ser vi en stigende interesse for antikvitetsprogrammer, men jeg tror stadig på Bagedysten. Der er simpelthen flere fællesnævnere i kagerne. Det er mere intenst.«

Hanne Bruun understreger, at programmet også har en umættelig række af spin off-muligheder. Som DR Ultras »Den sorte Bagedyst«, hvor skolebørn lavede mad i mørke. Eller »Den store Strikkedyst«, der var et hit på TV Syv. Men programmets allervigtigste styrke sidder faktisk hverken i dejen eller i arvtagerne. Ifølge Hanne Bruun kan succesen skyldes to ting: Vores nye interesse for det kontrollerede lystfyldte. Og deltagernes opførsel.

»Vi er interesseret i det gode liv og livskvalitet. Vi vil gerne nyde. Vi ved godt, at kager er det nærmeste, vi kommer arvesynden, men det repræsenterer også noget utrolig lækkert og socialt,« siger Hanne Bruun, der mener at »Den store Bagedyst« også er en lære i at være menneske. »Vi kommer igennem alle de færdigheder, vi skal mestre som mennesker. Man må ikke blive sur, når man taber. Man må gerne græde, men ikke blive aggressiv. På den måde er det jo normdannende TV.«