Den måtte jo komme – genforeningen af de fem venner som vi første gang mødte i 1999, da drengene var jomfruer, og Jim Levenstein brugte sin mors varme tærte i køkkenet til at eksperimentere med.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Siden kom der en god 2er og en tredje, hvor Jim og Michelle blev gift, men derefter en masse afstikkere (direkte på dvd), hvor kun Jims far fra de tre originale film var med.

Nu er de tilbage i den lille by East Great Falls til High School-reunion. Jim og Michelle har fået en søn og sexlivet er ikke hvad det har været. (Kender man 'American Pie'-serien, glemmer man sent, hvor lystig den pæne skolebands-pige Michelle jo blev, da først hun åbnede op for posen.)

Tilbage – 13 år senere
Alle fra den første film er med i denne. Kevin er endt som gift tøffelhelt og ser kvinde-tv-serier sammen med konen. Oz er kendt sportskommentator, som har deltaget i ’Vild med dans’. Stifler bor stadig hjemme hos sin frække mor og drømmer om High School-tiden med druk, piger og pranks, og Finch har været noget af en verdensmand – eller har han…Ja, selv Tara Reid og Mena Suvari er tilbage.

Der produceres mange af slagsen, men ’American Pie’ skildte sig klart ud fra mængden, og denne fjerde film i rækken er vellykket og har alt, som disse ungdomsfilm skal have. Den er sjov, plat og med karakterer, man holder af og med. Den appellerer til teenageren og drengerøven i os alle.
USA, 2012.
Instruktører: Jon Hurwitz og Hayden Schlossberg.
Premiere over hele landet.

Se trailer her: