Sidste lørdag var det Sharin Foo.

Og i aften var det så Lene Nystrøms tur til at gå på scenen og synge med en af sine deltagere.

Denne gang var det 22-årige Mathias Pachler, der er storfavorit i programmet. Hans version af ’Set the Fire to the Third Bar’ er strøget ind på iTunes-listens førsteplads, og forventningerne var høje, da han i aftes gik på scenen for denne gang at synge Lifehouse med ’Hanging By A Moment’.

LÆS OGSÅ: 

Men den 22-årige pædagogmedhjælper fra København fik ikke scenen helt for sig selv. Midt i andet vers trådte hans coach Lene Nystrøm op på scenen og sang et par aftalte linjer.

- Det er en af mine yndlingssange, som jeg altid sætter på, hvis jeg er nede, eller har brug for fornyet energi. Så vi talte om det og syntes, det kunne være sjovt, hvis jeg sang lidt med, siger Lene Nystrøm og påpeger, at det er en svær balancegang.

LÆS OGSÅ: 

- Jeg skal helst ikke tage for meget af opmærksomheden fra Mathias og mine andre deltagere, derfor er det kun et par linjer. Det er for tidligt at synge en duet med dem, for de skal skinne alene, siger hun. Og Mathias Pachler var heller ikke nervøs for, at Lene Nystrøms optræden ville tage fokus fra ham.

- Jeg er bare så stolt over at få lov til at synge sammen med hende. Det er en kæmpe ære, siger han og fortæller, at han nærmest må knibe sig i armen for at forstå, hvor stort det er.

- Hvis nogen havde sagt for et halvt år siden, at jeg skulle synge med hende, så havde jeg aldrig troet det, siger han.