Se gutterne fra Turbomodul tale om sprog, dialekter og deres morsomme forsøg på at tale københavnsk i toppen af artiklen.

Det danske sprog er en fantastisk størrelse. Selv om Danmark er et relativt lille land, så er der ganske stor forskel på de regionale dialekter.

Charter McCloskey og Lars Therkildsen dyrker især den nordjyske dialekt i deres satire-program Turbomodul, hvis anden sæson lige har fået premiere på TV2 Zulu.

BT satte sig ned for at tale med de to barndomsvenner og kolleger om sproget og dialekter - både gode og dårlige.

»Den form for humor vi godt kan lide, følte vi ikke var repræsenteret på dansk tv længere. Komikken i fjernsynet virkede meget pæn, og humoren var måske mere målrettet end lidt ældre målgruppe. Og så endte vi med at kaste os ret naivt ud i det.« siger Lars Therkildsen omkring starten på Turbomodul.

Turbomodul. Charter Mccloskey (v) og Lars Therkildsen (h). Den 2. februar 2016.
Turbomodul. Charter Mccloskey (v) og Lars Therkildsen (h). Den 2. februar 2016. Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

Begge stammer oprindeligt fra Thy i Nordjylland, og det er også her, at inspirationen til de skæve karaktere som Fjeder, Tonni Bonde og Micki Lynge stammer fra.

»Vi dyrker sproget og nørder det meget.Vi gør ikke nar af en dialekt, men vi bruger den, da det er en del af os. Det ville komme bag på mig, hvis nogle føler sig stødt over det. Det ville måske være anderledes, hvis nogen adopterede dialekten og ikke kom fra området. Det er en del af rygsøjlen på Turbomodul,« siger Charter McCloskey.

Men det er kun 'gode' dialekter, der er sjove. Ifølge den satiriske duo, så er det for let at stille sig op på en scene og sige 'goddaw' med den dårlig jysk dialekt.

»Nogle føler måske, der bliver gjort nar af dem, hvis det er en københavner, der taler med jysk dialekt. Jeg tror, folk synes, det er fedt, at det lyder rigtigt. Det gjorde Drengene fra Angora også,« tilføjer Lars.

Se gutterne fra Turbomodul tale om sprog, dialekter og deres morsomme forsøg på at tale københavnsk i toppen af artiklen.


Charter McCloskey og Lars Therkildsen.
Charter McCloskey og Lars Therkildsen.
Vis mere

Før Turbomodul blev samlet op af Zulu, så havde de deres eget publikum via Youtube, hvor de lagde mange af deres sketches op i starten af den spæde comedy-karriere. Her har duoen nu sammenlagt fået over to millioner visninger.

Ifølge Charter McCloskey og Lars Therkildsen så skyldes populariteten måske , at der er stor genspilningsværdi i deres sketches:

»Vi sætter en ret stor ære i at lægge mange lag i komikken. Vi kan godt selv lide ting, der har en stor genspilningsværdi. Det satser vi også på med vores sketches, siger Charter McCloskey.

Men måske kan mange unge danskere også relatere til duoen.

»Vi startede på Youtube, og det kan 'alle' gøre. Det er ikke mystisk, og vi er ikke bare dukket op ude af det blå. Vi er en af 'dem'«, siger Lars Therkildsen.

Turbomodul Lars Therkildsen (v) og Charter Mccloskey (h). Den 2. februar 2016.
Turbomodul Lars Therkildsen (v) og Charter Mccloskey (h). Den 2. februar 2016. Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

De har samarbejdet med flere kendte navne så som Mick Øgendahl og Jonas Schmidt på deres anden sæson. Anden sæson der havde premiere mandag består af otte afsnit, der varer en halv times tid.

»Den er mere lettilgængelig for dem, der måske synes, første sæson var lidt for weird og jysk. Indlæringskurven er lavere, Der er noget som de fleste kan grine af,« siger Lars Therkildsen.

Turbomodul. Charter Mccloskey (v) og Lars Therkildsen (h). Den 2. februar 2016.
Turbomodul. Charter Mccloskey (v) og Lars Therkildsen (h). Den 2. februar 2016. Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

Det er også blevet lettere at lave afsnittene efter første sæson, hvor der blev testet meget med formen på programmet. Anden sæson havde altid været på tale, men det var ifølge gutterne dejligt, da det blev en realitet.

Horror-komik
Begge fremhæver sketchen Kærlighed på trods , som noget de er specielt stolt af. Her følger man et homoseksuelt par, som måske ikke er så lykkeligt som det fremstår. Den ene part sidder i kørestol og kan hverken tale eller kommunikere, men 'heldigvis' har han sin kæreste, der tager sig af ham.

»Den her idé startede med, hvor uhyggeligt det ville være, Hvis man blev holdt i et medicinsk fængsel. Det ville være et ægte levende helvede, du kan ikke sladre til nogen, fordi du er lam,« siger Charter McCloskey.

»Så når man får kradset lidt i overfladen, så bliver den umiddelbart sjove sketch nærmest til en 'horror-story'«, tilføjer Lars Therkildsen.

Ifølge makkerparret er det en meget upassende sketch, som viser noget af det Turbomodul står får i satirens verden.