* I januar vil det blive afgjort, om det endnu engang lykkes for Danmark at blive nomineret til en Oscar inden for kategorien bedste udenlandske, ikke-engelsksprogede spillefilm.

* Det ventes, at omkring 60 lande vil indstille en kandidat.

* I første omgang vælger det amerikanske filmakademi en såkaldt shortlist på otte - ti titler. Senere vælges de fem nominerede film, som skal dyste om statuetten. Vinderen offentliggøres ved prisuddelingen den 26. februar.

* Tidligere danske vindere af en Oscar i denne kategori:

* 1988: "Babettes gæstebud", instrueret af Gabriel Axel.

* 1989: "Pelle Erobreren" (Bille August).

* 2011: "Hævnen" (Susanne Bier).

Nomineringer:

* 1956: "Qivitoq" (Erik Balling).

* 1959: "Paw" (Astrid Henning-Jensen).

* 1962: "Harry og kammertjeneren" (Bent Christensen).

* 1990: "Dansen med Regitze" (Kaspar Rostrup).

* 2007: "Efter brylluppet" (Susanne Bier).

Danske vindere af en Oscar for bedste kortfilm:

* 1999: "Valgaften" (Anders Thomas Jensen).

* 2003: "Der er en yndig mand" (Martin Strange-Hansen).

* 2010: "The new tenants" (dansk-amerikansk, Joachim Back).

Oscar i øvrigt:

* Den dansk-amerikanske skuespiller Jean Hersholt modtog i 1940 og 1950 en særlig Oscar for sit arbejde til gavn for filmbranchen.

* Den dansk-fødte Max Rée blev i 1931 hædret med en Oscar for sin scenografi til filmen "Cimarron".

* I 1986 modtog den danske animator Børge Ring statuetten inden for denne genre. Ring boede i en årrække i Holland, og prisen gik til hans hollandske produktion "Anna og Bella".

Kilde: det amerikanske filmakademi.

/ritzau/