De sidste mange uger har rapperen L.O.C. charmet sig ind på både de kvindelige deltagere og ikke mindst de kvindelig seere af ’Voice – Danmarks største stemme’.

Den 32-rapper med det mere borgerlige navn Liam O’Connor er blandt programmets fire coaches, og især i de indledende programmer har han flirtet med flere af de kvindelige deltagere, når han skulle lokke dem med på sit hold.

LÆS OGSÅ: 

Privat danner han par med Vild med dans-værten Christiane Schaumburg-Müller, og hun fortæller, at det hverken gør hende sur eller jaloux, når Liam O’Connor folder sit charmechatol ud.

- Jeg synes bare, det er så grineren, fortæller hun til bt.dk lørdag aften, hvor hun gæster ’Voice’-studiet for at bakke op om kæresten og hans deltagere.

- Jeg er jo selv i underholdningsbranchen, så jeg kender gamet. Så i stedet sidder jeg bare og tænker: Fedt skat, det der bliver du bare ved med, griner hun.

LÆS OGSÅ: '


I aftenens ’VOICE’ er det kun L.O.C., Sharin Foo og deres deltagere, der har noget på spil. De ti deltagere skal alle synge live, og herefter er det op til seerne og de to coaches, hvem der går videre til næste runde.