Der skal nok være mange kvinder, der bliver oprigtigt ærgerlige, når de hører om modellen, tv-værten og sundhedscoachens Christian Bitz beslutning.

Fremover kommer danskerne nemlig ikke til at se den 37-årige model i underbukser  flashe sixpacken på meterhøje plakater på busstoppestederne eller i reklamer i fjernsynet. Og det er der, en helt særlig grund til, som ikke handler om blufærdig eller utilfredshed med sit udseende.

»Det er blevet vigtigere for mig det sidste år, at jeg fremstår seriøst. Og det kan ikke undgås at det giver nogle ridser i lakken, når man hænger i underbukser på en plakat på et busstoppested. Det må jeg bare  konstatere  og tage de tæsk for. Men at være afklædt på billeder er noget, jeg er blevet meget mere bevidst om end før. Det har jeg ikke specielt meget lyst til at gøre mere, siger den veltrænede Christian Bitz til bt.dk.

I skrivende stund kan man hver eftermiddag på TV2 se med madprogrammet 'Go appetit med Bitz og Holm'. Her lærer de to venner Christian Bitz og kokken Klaus Holm, fra sig om deres viden om madlavning og sund kost til seerne og de mennesker, der dukker op med deres indkøbskurv i studiet. Det er nemlig indholdet fra deres indkøbskurv, som de to madguruer bruger til at lave et sundt og nærende måltid ud af.

Men det var nok i efteråret, at han tiltrak sig en del opmærksomhed. Især fra det kvindelige køn. Det var da han sagde ja til at blive fotograferet og indspille reklamefilm i underbukser for det danske tøjfirma, Tøjeksperten.

På meterhøje plakater flashede Bitz sin sixpack i et par tights, der ikke lod meget tilbage til fantasien. Og selv om han havde forventet, det nok ville vække en del opsigt, blev han alligevel overrasket over reaktionerne.

»Jeg vidste godt, det ville være relativt kontroversielt, og at mange ville spørge, om det er seriøst at være forskningschef på Herlev Hospital og så løbe rundt i underbukser på landsdækkende tv?«

Christian Bitz tager en dyb indånding, før han fortsætter

»Det er det måske ikke, men jeg havde den klare overbevisning, at det gør ikke mig til en dårligere forskningschef, at jeg er pæn i underbukser,« tilføjer han.

Men den megen opmærksomhed og de verbale tæsk han fik for sit modeljob har alligevel fået den 37-årige model til at standse op.

»Jeg evaluerer altid de ting, jeg laver. Og at løbe rundt på landsdækkende tv i underbukser er måske en provokation, der ikke er nødvendig for mig. Der kan jeg lade andre komme til, der er pænere i underbukser end mig«.

Læs hele det store interview med Christian Bitz i BT lørdag om hans skilsmisse og nye store kærlighed.