____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det populære P3 program Monte Carlo trækker stikket for 'kæmpe vinger bagud' og alle deres andre udtryk, der har taget lytterne med storm de sidste par år. De sender sidste gang 6. juni, skriver de i en servicemeddelelse.

- Det er helt og aldeles vores beslutning. Vi er hverken blevet fyret eller bedt om at gå nogen steder hen. Det er vores beslutning, som altid. Vi er ved at drukne i nye idéer, som kræver vores udelte opmærksomhed. Vi skifter simpelthen fartøj, skriver de.

I deres afskedsbrev takker de samtidig lytterne og lover, at de to værter på programmet, Esben Bjerre og Peter Falktoft, vender tilbage.

- Det har været to et halvt helt ubeskrivelige fede år i æteren, men vi skal videre ud i universet for at finde ud af, hvor langt rumskibet kan flyve. Vi stikker hverken af fra DR eller hinanden. Så i slipper ikke for os i nærmeste fremtid, sorry, skriver de og uddyber: 

- Nu sætter vi os ned, for at finde på nogle nye ting som vi kan dele med jer. 1000 Tak for et godt program. KH, og husk nu det gode humør, MC, skriver de til slut.

Esben Bjerre og Peter Falktoft har foruden at sende Monte Carlo på P3 alle hverdage mellem 14-16 også lavet en lang række tv-programmer. De står blandt andet bag Monte Carlo elsker Putin, Monte Carlo elsker jøderne, Monte Carlo elsker USA og en række andre programmer på DRs kanaler.