Charlotte Bircow smider tørklædet for første gang siden raskmeldingen

I en særlig 'Knæk Cancer-udgave' af ’Hvem vil være millionær?’, der vises i næste uge, smider Charlotte Bircow sit tørklæde og viser sit nye hår frem.

I hele næste uge holder TV2 Knæk Cancer-uge med oplysning om kræft og indsamling til fordel for Kræftens Bekæmpelse. Og ’Hvem vil være millionær?’ vil på mandag være et af de programmer, som er involveret i kampagnen.

Her quizzer fitness-dronningen Charlotte Bircow, der er raskmeldt efter kræftbehandling. Og hun har selskab af komiker og tv-vært Lasse Rimmer. Pengene går udelukkende til Kræftens Bekæmpelse.

Charlotte Bircow: Sådan knuste jeg kræften

Læs også: Jeg ligner en trold under tørklædet

Optagelserne fandt sted tilbage i juni, og dagen var især helt særlig for Charlotte Bircow, for det var dagen, hvor hun valgte at smide det tørklæde, hun har båret under og efter sine behandlinger mod kræften. Og det var dermed den dag, hvor hun for første gang viste sit nye og korte hår frem for en større offentlighed.

Charlotte Bircow er raskmeldt efter seks gange kemobehandling og 36 strålebehandlinger mod den kræft, som gav hende en knude i brystet, og som desuden havde bredt sig til lymfen. Hun har det i dag strålende og er sluppet for gener af den hårde kræftbehandling.

Hun er derfor glad for, at hun i næste uge kan være med til at samle penge ind til kampen mod kræft. Men hun indrømmer også, at det var nervepirrende at være med i quiz-programmet, hvor så mange penge var i spil.

- Da Lasse og jeg ankom, fik vi at vide, at en sponsor ville fordoble gevinsten til Kræftens Bekæmpelse. Så lige pludselig kunne støtten til Kræftens Bekæmpelse blive helt op til to millioner kroner. Det gjorde selvfølgelig både lysten til at vinde og presset større, og Hans Pilgaard gjorde det endnu mere nervepirrende, når han jonglerede med forskellige checks foran næserne på os, fortæller hun.

Charlotte Bircow var ikke alene om at være tændt på at vinde en stor gevinst ved sin første deltagelse i 'Hvem vil være millionær?'. Det samme var Lasse Rimmer.

Han har deltaget i 'Hvem vil være millionær?' tre gange tidligere, men den garvede quizdeltager har endnu til gode at vinde millionen. I første forsøg - da 'Hvem vil være millionær?' var helt nyt på dansk tv - vandt Lasse Rimmer 250.000 kroner til Ønskefonden.

 

I andet forsøg nåede Lasse Rimmer og Paprika Steen næsten millionen, da makkerparret forlod spillet med 500.000 kroner til Folkekirkens Nødhjælp. Her var det et spørgsmål om rækkefølgen på fire ABBA-hits, der voldte problemer.

 

Tredje gang, Lasse Rimmer medvirkede i programmet, fik han selskab af stand-up-kollegaen Jacob Wilson, men her måtte de to komikere gå slukørede hjem med 50.000 kroner, da de svarede forkert på et fodboldspørgsmål om fire landes deltagelse i VM-slutrunder. 

.

Læs også:


Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

FÅ ET GODT TILBUD - tilmeld dig BT SHOP og spar 50% på oplevelser, rejser og meget mere.