Casper Christensen om fyring: Det kan give bagslag på TV2

Først fik tv-værten Bubber en fyreseddel, og nu har TV2 også besluttet sig for at skippe Casper Christensens comedy-program 'Live fra Bremen.' Men lukningen af programmet kan vise sig at give TV2 bagslag, mener Casper Christensen.

TV2 begrunder nemlig programlukningen med et ønske om fornyelse, men forsætter alligevel programmer som 'Vild med dans,' der nu kører på 11. sæson.

- Man skal huske på, at man skal have nogen til at deltage i de her programmer, og derfor er det nok meget godt at have et program, hvor man kan finde det. Og det var netop dét, som 'Live for Bremen' kunne, siger Casper Christensen til bt.dk.

Efter Bubber-fyring: Nu får Casper Christensen også kniven

- I 'Live for Bremen' er der blevet udviklet flere gode stjerner, som kan bruges rundt omkring på tv i dag. Christiane Schaumburg-Müller, Julie Zangenberg, Andreas Bo, Thomas Warberg. De bliver jo brugt i andre tv-shows i dag, siger Casper Christensen.

Derfor mener den 45-årige komiker kun, at lukningen kan være en god idé, hvis TV2 har noget andet spændende i ærmet som kan matche 'Live for Bremen.'

- Det er en fejl at lukke programmet, hvis de ikke har et nyt program, der kan alle de samme ting og mere til, liggende klar. Men det må de næsten have, siger han.

Læs også: