Camilla Framnes kan ikke længere rynke panden af sine tre drenge, efter hun har fået botox.

Selvom Camilla Framnes fra ‘De unge mødre’ kun er 28 år, så har hun allerede fået adskillige skønhedsoperationer efter sit imponerende vægttab. Men den seneste tur på privathospitalet Nygart i Aarhus har ikke noget med vægten at gøre.

Denne gang har hun nemlig lagt sig under nålen for at få sprøjtet botox ind i sin pande, så nu er det slut med at rynke panden af sine tre drenge og Kevin.

LÆS OGSÅ: Camilla Framnes har tabt 40 kilo på ét år – se billedet her

– Jeg synes virkelig, at min pande har slået folder på rekordfart det seneste år og ja, der var skam også nogle inden. Men det begyndte at fylde mere og mere for mig, og jeg begyndte at tænke over, hvordan jeg lige smilede på billeder osv., fordi min pande var bare en rullepølse, skriver Camilla Framnes på sin blog og fortsætter:

– Jeg er jo kun 28 år, og er det ikke tidligt at begynde på sådan noget pjat, som min mor så fint siger. For mig var det det helt rigtige, og så forebygger det også nye rynker i at komme.

LÆS OGSÅ: Camilla Framnes afslører: Sådan er mit forhold til fædrene

Det handler om at være glad

Selvom Camilla Framnes’ mor var meget skeptisk forud for indgrebet, så var hun dog også den første til at rose Camilla, da hun så resultatet. Og Camilla selv er da også klar over, at det måske lyder sært i folks ører, at en pige på 28 får behandlet sine rynker med botox.

– Jeg synes jo i bund og grund, at det handler om, hvad der gør dig glad. Og jeg må ærligt indrømme, at dette har gjort mig meget glad. Jeg synes, det er vigtig for alle, at vi skal være glade og tilfredse, når vi ser os selv i spejlet, og det kan for nogen (mig) betyde, at jeg gør nogle forskellige ting for at hjælpe min krop og min hud med at blive flottere, skriver hun på bloggen.

Se Camilla Framnes få lavet botox i videoen nedenfor.

LÆS OGSÅ: Camilla Framnes viser bikinikroppen frem

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Så flotte er Camilla Framnes’ nye bryster