KØB PLUS!

Bubber efter tv-program: Svært at tale om dræbte børn

Tv-værten Bubber vil aldrig glemme aftenens afsnit af 'Danmark - ifølge Bubber', hvor Christina fortæller om, hvordan hendes eksmand i jalousi dræbte deres to børn.

- Den historie slipper mig aldrig. Den berører mig rigtig meget. Det er vel nok det mest ømtålelige og tabubelagte emne, der findes i dagens Danmark. Når vi har taget det op, er det, fordi Christina efter lang tids overvejelser har valgt at fortælle sin historie for første gang i det håb, at det kan forhindre andre familietragedier.

At det kan få andre til at reagere på de mange signaler, der går forud, i stedet for at overhøre eller negligere dem, og at det er vigtigt at få en dialog i gang, inden det kommer for langt ud.

Det er til at bære, hvis man bagefter finder ud af, at der var en mulighed for, at den jaloux ægtefælle kunne være talt fra det, forklarer siger tv-værten, der selv er far til tre.

- Det er rigtig svært at tale om, især for omgivelserne er der en berøringsangst overfor en kvinde, hvis børn er blev dræbt af en jaloux eksmand. Den kunne jeg også mærke i mig selv. Det er så ubegribeligt, at det er svært at forstå, hvordan det er muligt at leve videre.

Efter interviewet forstår han godt, at hun kan leve videre med sit tab.

- Men hun kan aldrig blive hel. Det bliver aldrig det samme. Det kan jeg godt sætte mig ind i. Hun får ikke børnene tilbage. Hendes tab vil altid være enormt. Hun har valgt at leve videre for sin egen mors skyld, fordi hun ikke ønsker at sætte hende i den situation..

Bubber har den dybeste respekt for Christina.

- Hun er en fighter og en stærk pige. Jeg ville ønske. jeg havde kendt hende, inden det frygtelige tab, for hun er en kvinde, der er tynget og påvirket af sin sorg. Hun er slet ikke selv endnu, kan jeg mærke, siger Bubber.

Han håber, at udsendelsen kan gøre en forskel.

- Det er det vigtigste for mig. Jeg fortæller hendes historie, fordi hun selv vil. Ellers har vi ikke lavet det. Vi har en fælles mission, og det betyder rigtig meget for mig.

- Jeg talt med Christina, der har set udsendelsen og hun fortalte mig, at hun ikke fortryder et sekund, at hun medvirker. Hele den snak gjorde, at hun ikke behøvede at gå så meget til psykolog og at hun har kunnet gå ned i medicin.

Læs også: