Allerede på dette tidlige tidspunkt af ’Arvingerne’ sæson tre tyder noget på, at jeg næppe bliver helt enig med min agtede medanmelder af serien Jakob Steen Olsen, der på baggrund af første episode erklærede sig grundigt træt af den samspilsramte familien Grønnegaard.
Lidt uretfærdigt er det, for der var himmelvid forskel på første episode, hvor det mest føltes, som om vi bare skulle vænne os til ansigterne igen, og anden episode, hvor manusforfatter Maya Ilsøe fik sat gedigent tryk på dramaet med en uventet drejning.
Danske tv-serier (og film) plejer at prioritere karakterer over spændingskurve, men her fik man rigeligt fra begge hylder. Således var der tale om en grotesk, men pænt spændende modstilling af to forløb.
Det ene fulgte udstillingshallens unge happening-kunstnere i gang med en formentlig ulovlig og måske farlig aktion i en isbelagt fiskerihavn i Nuuk, mens det andet fulgte afviklingen af en ambitiøs børnefødselsdag med skattejagt og troldeindslag. Takket være den moderne mobilteknologi kunne de to knyttes sammen, og i nogen tid troede man, at det her drejede sig om, at Frederik (Carsten Bjørnlund) endnu en gang var i færd med at trampe grundigt rundt i spinatbedet og uforvarende få sin datter arresteret.
Taget ved næsen
De to spor fyldte så rigeligt i episoden, at de øvrige tråde næsten blev sat på standby – herunder den forretningsmanøvre, som Sunshine (Marie Bach Hansen) og Karin (Pernilla August) er ude i.
Man glæder sig allerede til at se Peter Gantzler som krejler Jensen syde af raseri over at være blevet taget ved næsen. Ej heller blev der gjort meget ud af Gros (Trine Dyrholm) dobbeltkæresteri. Men da hendes unge Nick synes at være medansvarlig for den mystiske grønlandsaktion, er der lagt op til megen gråd og sammenbrud i de kommende kapitler. Det tegner godt.
