Mest for nørdede mænd? BTs filmanmelder er ikke udelt begejstret over den nyeste ’X-Men’-film
Jeg ved ikke, om man skal være teenager, helt crazy med computerspil eller en lettere nørdet mand for at være ellevild med ’X-Men Apocalypse’
Personligt har jeg det ihvert fald rimelig ambivalent med bizarre superhelte, der kæmper for at forhindre (endnu en) dommerdag.
For dem, der ikke er helt inde i genren, skal det lige repeteres, at ’X-Men’-filmene bygger på en tegneserie fra 1963, kreeret af Marvel-mestrene Stan Lee og Jack Kirby.
Svær at følge
20th Century Fox sikrede sig filmrettighederne, og siden år 2000 har selskabet spyttet et utal af ’X-Men’-film og -tv-serier ud til en begejstret fanskare.
Den forrige film, ’Days of Future Past’ fra 2014 var både en anmelder- og publikumssucces. Den genererede godt 750 millioner dollar i overskud, så det har selvfølgelig ligget til højrebenet at hamre endnu en ’X-Men’-film i mål hurtigst muligt.
Aficionados vil være vilde med de flotte special effects og sikkert også de store filmstjerner, som filmen til overmål er befolket med. Men lur mig, om de ikke også (som jeg) vil have lidt svært ved at få fat i selve historien. Man skal ihvert fald holde tungen lige i munden, hvis man skal hitte rede i det enorme persongalleri, de mange locations og den konfuse historie, som ’X-Men: Apocalypse’ byder på.
Pulveriserer verden
Tiden er sat til 1983. Den uovervindelige mutant Apocalypse (Oscar Isaac – som er umulig at genkende i sin bizarre mutantdragt) vågner efter at have sovet i flere tusinde år.
Han kan ikke lide den moderne verden, han vågner op til og samler derfor en lille hær af andre mutanter, der skal skabe en helt ny verdensorden.
Apocalypse er rendyrket ondskab med mægtige kræfter, og han kan pulverisere både mennesker og bygninger, hvilket jeg skal love for, at han gør. Det går blandt andet ud over vor egen Jørn Utzons opera i Sydney. Og det går jo ikke.
Så snart må resterne af de gode, gamle X-Men og en samling af nye, unge aspiranter samle sig og tage kampen op mod ondskaben og dem, der er blevet forført af den - blandt andre Magneto (Michael Fassbender).
Professor X (James McAvoy) leder tropperne med den gode Mystique (Jennifer Lawrence) ved sin side.
Hvad det hele ender med, skal ikke røbes her – selvom eposset undervejs er forvirrende, så behøver man nu ikke en ph.d. i narrativ historiefortælling for at regne slutningen ud.
Ufrivilligt komisk
Det kører ellers derudad med masser af digitale special effects, akkompagneret af et soundtrack og et lydspor, der er skruet virkelig højt op for. Det er dyrt og flot, men på en eller anden måde virker det hele lidt gammeldags, uoriginalt og til tider komisk.
Et stort budget kan købe sig til hotte filmstjerner og alverdens special effects, men den gode og forførende historie, der skal få løjerne til at hænge sammen, er en udfordring, som penge ikke altid er svaret på.
