Som dreng havde Steven Spielberg så livlig en fantasi, at hans forældre overvejede at gå til lægen med ham. I stedet blev han en af verdens dygtigste og mest indflydelsesrige instruktører.
BT møder Steven Spielberg til et eksklusivt interview på filmfestivalen i Cannes på det centrale hotel Carlton. Anledningen er verdenspremieren på animationsfilmen 'Den store venlige kæmpe', som får premiere i danske biografer 21. juli. Filmen er baseret på en bog af Roald Dahl, der handler om en lille pige og en venlig kæmpe, der fanger drømme.
Spielberg passer godt på barnet i sig selv, og tager os gerne med en tur tilbage til sin barndoms uhyggelige land i 1950’erne.
»Jeg kan huske, at jeg engang som 6 årig kiggede op på himlen og så en sky, der forvandlede sig til en smuk svane. Men et øjeblik efter lignede den i stedet en gigantisk dinosaur, hvorefter jeg skreg og råbte og i ren panik løb ind i vores hus igen og gemte mig. Jeg var simpelthen min egen bøhmand. Min egen kæmpe. Mit eget monster. Jeg var bange for alt, og jeg mener altså ALT. Jeg havde en fantasi, der kunne forvandle en stol til en kæmpestor edderkop på et splitsekund,« siger Steven Spielberg til BT.
På vej til lægen
Steven Spielberg fortæller videre:
»Mine forældre købte engang en antik stol, der i stedet for almindelige ben havde noget, der lignede kløer. Da jeg så den første gang, var jeg overbevist om, at stolen samme nat af sig selv ville blive levende og gå op ad trapperne, smadre døren til mit værelse og gøre noget rædselssvækkende ved mig. Jeg havde med andre ord en hyperaktiv fantasi. På et tidspunkt overvejede mine forældre at gå til lægen med mig, fordi jeg blev ved med at se ting, der kun var lyslevende for mig men ikke for nogen som helst andre. Min fantasi var et stort problem for mine forældre, og de følte også, at jeg havde et problem. I sidste ende har det heldigvis i stedet for ført til en fin karriere som filminstruktør,« siger Spielberg.
Spielberg er manden bag film som 'Dødens gab', 'Jagten på den forsvundne skat', 'E. T.', 'Jurassic Park' og 'Schindlers liste' for blot at nævne få af de mange gode film. Er det vigtigt for ham at have kontakt til barnet i sig selv, nu da han er blevet voksen?
»Ja. Når børn er meget små, så er der et par år, hvor de siger alt det, de ikke må. De ER ligesom bare. Og det er et lillebitte vindue af tid, hvor intuitionen tager alle beslutninger, inden din hjerne senere begynder at overtage. Det er to års komplet frihed, og jeg kan huske den tid. Det er en tid, vi på en måde får igen, når vi går i biografen eller laver film. Film inspirerer os til at være børn igen.«
Mine børn holder mig ung
For Spielberg har den sjoveste film at lave været 'E.T.', fordi den inspirerede ham til selv at få børn. Siden har han genset den ni gange. En gang med hvert af sine syv børn men også med to børnebørn. På deres opfordring for normalt ser han ikke sine film igen. Bliver han inspireret af sine børn?
»Det er ikke sådan, at deres tanker direkte har ført til nye film, men jeg har lært noget ved at se dem vokse op. Det gode ved at have børn er, at de er med til at holde dig til ilden, når det gælder om at følge med. Mine børn har lært mig meget om ny musik og sociale medier. De har også fortalt mig om film, som de synes var gode, som jeg så også i visse tilfælde synes var gode eller også synes jeg det ikke, men deres input har gjort, at man kan blive ved med at vokse og bevæge sig med en eller anden form for tempo i forhold til nye tider, selv om man selv bliver ældre,« siger 69-årige Steven Spielberg.
Derhjemme futter instruktøren også hele tiden rundt med et videokamera.
»Hvert år klipper vi en film ud af det jeg har filmet og det mine børn har filmet. Det bliver en film på omkring en time med musik og special-effects og det hele. Vi plejer så at se den sammen og alle de mindre børn får en dvd.«
Læs mere i BT tirsdag.
