Sex. Lige på og hårdt. Det har dansk films særling Lars von Trier lovet. Og det holder han. Se traileren for filmen nederst i artiklen.

BT har smugkigget Lars von Triers nye film 'Nymphomaniac' - som får premiere på den nok så højhellige 1. juledag - og kan skrive under på, at der hverken bliver sparet på svulstige mandige kønsdele eller stærkt behårede kvindelige ditto, når historien om nymfomanen Joe folder sig ud. Og de nøjes ikke med det. Der bolles i stor stil. Og publikum er med hele vejen. Der er fuld penetration og kameraet er med.

nymph1

Hvis Lars von Trier er ude i provokationens ærinde - og det skulle undre meget, om han ikke var - så er der ingen tvivl om, at han er nået i mål. Nu er hans nye film intet mindre end fire timer lang, så procentuelt udgør sex-scenerne en mindre del. Men hardcore er de.

Allerede omkring 15-20 minutter inde i filmen sætter Trier to af sine hovedskuespillere, Hollywoodstjernen Shia Labeouf og debutanten Stacy Martin i aktion. Hun spiller den unge udgave af nymfomanen Joe, men han spiller hendes store kærlighed og besættelse.

Mens andre store stjerner som Uma Thurman, Connie Nielsen, Willem Dafoe og Christian Slater slipper gennem filmen uden sågar at smide tøjet, tager danske stjerner som Nicholas Bro og Jens Albinus også del i løjerne på Joe's nymfomaniske vej gennem livet.

Og som i de seneste Trier film spiller også hans nye muse, franske Charlotte Gainsbourg en væsentlig og blottende rolle som den voksne Joe. Men præcis hvor meget sex, man får for pengene, må du altså vente til 1. juledag med at finde ud af.

nymph1

Nøgen