BT Awards: Hvilket album er årets bedste?

Henover julen har BT præsenteret de nominerede til BT Awards 2012. I dag gælder det 'Årets bedste album'

BTs musikanmeldere – Henning Høeg, Jan Eriksen og Steffen Jungersen – har stukket hovederne sammen for at nominere årets kandidater til en BT Award for ‘Årets album’. Det blev der dårligt nok et blot lavmålt skænderi ud af. Højst mærkværdigt. Men der var overvejende enighed om, hvilke bands og solister, der skulle have æren.

Af Steffen Jungersen

Og de nominerede er:

LOVE SHOP, ’Skandinavisk Lyst’, (A:larm)

 

Love Shop
(Photo: )

Mod alle odds men med dét, vi udnævner til Unmacks urkraft, lavede Love Shop med ’Skandinavisk Lyst’ et noget-nær-mesterværk. Farverne flyder over (klang)fladerne, lyrikkens og musikkens stemninger er mættede i mageløs grad og melodierne ganske og aldeles uimodståelige.

Læs Steffen Jungersens anmeldelse her.

KISS, ‘Monster’, (Universal)

 

Kiss
(Photo: )

Fire godt og velvoksne amerikanske millionærer burde ikke have flere formidable klassiske rock’n’roll album i sig. Men det havde farvehandler-festaberne i Kiss altså med deres 20. (!) studiealbum på små fyrre år, ’Monster’. Råt, rigtigt og retur til 1970’erne lydmæssigt og ét uhørt veloplagt band, der gør det, de nu engang altid har gjort bedst: spiller rock så splinterne flyver.

Læs Steffen Jungersens anmeldelse her.

KIM LARSEN & KJUKKEN, ‘Du glade verden’, (Medley)

 

Kim Larsen
(Photo: )

Kong Kim af Den Perlende Popsang fik ’the blues’… sådan da; og begik en messe med mening, melankoli og musikalsk underspil. Det klædte det knurrende, knarvorne, kradsbørstige syngende sidestykke til Holger Danske og Holger Fællessanger.

Læs Jan Eriksens anmeldelse her.

VAN HALEN, ’A Different Kind Of Truth’, (Interscope)

 

Van Halen
(Photo: )

Ét af historiens største amerikanske bands lavede deres første album i 28 år med den oprindelige sanger David ‘Diamond Dave’ Lee Roth bag mikrofonen. Og så gled de ellers med største selvfølgelighed tilbage i det legesyge ’groove’, hvor de befandt sig på klassikere som ’Van Halen’ (1978), ’Van Halen II’ (’79) og ’Women And Children First’ (’80).

Læs Steffen Jungersens anmeldelse her.

LEONARD COHEN, ‘Old Ideas’, (Columbia)

 

Leonard Cohen
Leonard Cohen faldt om på scenen i Valencia. (Photo: epa)

 
Det kan meget vel være, at både Leonard (78 år) og idéerne er gamle, men den canadiske mester så på det smukkeste døden i øjnene på ’Old Ideas’. Elegantieren over dem alle kredser på ’Old Ideas’ stedse lyrisk om, at han nu nærmer sig sit livs sidste destination. Sjældent er dét gjort så smukt og – ja, såmænd – livsbekræftende som hér.

Læs Henning Høegs anmeldelse her.

  

Afstemning

Her er de 10 award-kategorier

Hvad var de bedste oplevelser, vi fik i 2012? Det bestemmer du. I 10 kategorier har BTs redaktion udvalgt 5 kandidater i et tilbageblik på årets store begivenheder. Stem - og bestem - på bt.dk, hvem der fortjener BT Awards.

Det kan du stemme på:

17. december: Bedste film
18. december: Største UPS
19. december: Største tv-skandale
20. december: Nye par
21. december: Fedeste app/gadget
22. december: Årets helt
23. december: Danske hit
24. december: Årets tv-vært
25. december: Årets Youtube-video
26. december: Årets album

Klik ind på www.bt.dk/award2012 og stem!

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her