Lund blev farmor. Hun fangede kidnapperen, endelig, og syntes endda også at have Louises morder på krogen.
Men vores gerningsmand ville ikke sige, hvor Emilie var, og Reinhardt sprang af krogen igen. Ren som nyfalden sne angiveligt, om end det var pudsigt, at han skulle have en kunstklub i et øde industrikvarter med en skjult kælder, højtryksspuler, køreport og opmagasinering af alle børnefondens journaler. Nå ja, og et ekstra ur til 50.000 kr., når han bare kunne have udskiftet glasset. Men sådan er der jo så meget.
Lund er tilbage på bar bund. Og er det virkelig rigtigt, at vicestatsadvokatens mørklægning af den gamle sag blot skulle dække over hans egen inkompetence, så kan vitterligt hvem som helst have voldtaget og myrdet Louise.
Og så er der det med barnebarnet.
De flossede familiebånd har været den underliggende røde tråd gennem hele sæsonen: Lund har ikke været der for sin søn, ligesom Zeuthen ikke har været der for sine børn, statsminister Kamper ikke var der for Benjamin, og Louises far ikke var der for Louise.
Forældresvigtet har efterladt åbne sår, der i aftes så småt begyndte at heles. Eller gjorde de?
En ny lille sweatergeneration så dagens lys, men Lund nåede end ikke at se sit barnebarn, før jobbet atter kaldte. Robert Zeuthen lovede bod og bedring til Maja, men greb samtidig til våben. Kamper nærmede sig en forsoning med sin afdøde søn, men står nu bogstaveligt talt med nøglerne til en uhyggelig hemmelighed. Og vores gerningsmand blev lovet retfærdighed for Louise, men hvem kan garantere det?
Verden er uretfærdig, og lykken er lunefuld. Det kan gå så grueligt galt for dem alle på søndag, og jeg er slet, slet ikke tryg ved den pistol i Zeuthens lomme.
Forbrydelsen III (9:10) DR1
Hvad synes du om aftenens afsnit? Deltag i debatten herunder
