Ben Affleck var slet ikke nomineret i 'Bedste instruktør'-kategorien til årets Oscar. Alligevel vandt hans film 'Argo' guldstatuetten for 'bedste film.

Det kan godt være, han blev forbigået i kategorien ‘bedste instruktør’, men Ben Affleck kunne alligevel gå til efterfest med et kæmpe smil, efter at ‘Argo’ snuppede prisen som 'bedste film' foran både Ang Lees ‘Life of Pi’ og selveste Steven Spielbergs store epos om Abraham Lincoln.

- Der er otte gode film, der har ligeså meget ret til at være heroppe, som vi har, sagde Ben Affleck, da han gik på scenen for at modtage aftenen sidste pris. Før det 85. Oscar-show, der vanen tro blev afholdt i Dolby Theatre i Los Angeles, har der været meget diskussion om, at det var helt skudt ved siden af, at akademiet ikke nominerede Affleck i kategorien bedste instruktør. 



US-OSCARS-SHOW


Faktisk så meget, at årets vært, Seth MacFarlane, gjorde det til en del af introduktionen til showet. Dramaet ‘Argo’ handler om CIAs hemmelige planer om at redde seks amerikanske diplomater ud af et oprørsplaget Iran i 1980, og Seth MacFarlane benyttede muligheden til at kommentere, at Affleck ikke havde en chance for at vinde en pris som bedste instruktør.

- Historien bag ‘Argo’ var faktisk så hemmelig, at selve filmens instruktør for akademiet åbenbart også er hemmelig. De ved, de jokkede i det, Ben, det er ikke din skyld, lød det fra årets Oscar-vært.

LÆS ALT OM NATTENS OSCAR-UDDELING OG LÆS HELE BT.DKS LIVECHAT HER

US-OSCARS-ARRIVALS


OSCARS/


Det er da også første gang siden 1989, at vinderen af prisen som ‘bedste film’ ikke også er nomineret i ‘bedste instruktør’-kategorien, men Ben Affleck har kunnet trøste sig med at have vundet både BAFTA-prisen, Directors Guild Award og en Golden Globe for 'bedste instruktør' for 'Argo'.

Det var Hollywoods grand old man, Jack Nicholson, der gik på scenen for at præsentere aftenen sidste pris, men til stor jubel fra hele salen stillede han om til Det Hvide Hus, hvor Michelle Obama havde fået æren af at åbne kuverten og afsløre den store pris.