Birgitte Hjort Sørensen nyder at sidde i Tivoli-restauranten Nimb, og tale om en dansk film.
»Nu har jeg besluttet mig for at blive herhjemme mindst et års tid endnu.«
Den 35-årige skuespiller virker rolig og tilbagelænet, da hun møder BT i forbindelse med premieren på Jens Dahls biografaktuelle thriller ’3 ting’. Her spiller hun sammen med Nikolaj Coster-Waldau, som hun senest mødte, da hun gæstede verdens største tv-serie ’Game of Thrones’.
Han har været gennemgående i mange afsnit som Jamie Lannister, mens hun fik 20 glorværdige minutter som stammelederen Karsi. Nu er de begge hjemme igen på film, og det danske holder Birgitte Hjort fast ved.
»Jeg vil ikke være på standby hele tiden, og der er mange afsavn ved at parkere sit liv i udlandet,« siger Birgitte Hjort, der uden overdrivelse har haft fuld fart på siden 2010.
Syv spillefilm, syv tv-serier, tre teateropsætninger, et par kortfilm og et værtsjob på DR har hun nået inden for de sidste syv år.
Og det har været en evig pendlen mellem hjembyen København og så Broadway, Hollywood, Norge, Bulgarien, London og mange andre steder på den vestlige halvkugle.
»Jo, jeg har været forpustet, særligt når du remser det op sådan der, lige efter hinanden,« smiler Birgitte Hjort.
Instrueret af Martin Scorsese
»Men det meste af tiden har jeg haft det sjovt. Rigtig sjovt,« siger Birgitte Hjort, der undervejs har nået at filme med Antonio Banderas, er blevet instrueret af Martin Scorsese (i serien ’Vinyl’. Red.) og har haft vægtige roller i både ’Barnaby’ og ’Miss Marple’-serierne.
Men selvom hun snart skal i gang med en ny dansk film, er farten sat lidt ned.
Noget skete undervejs. Et sted mellem Broadway og Hollywood. Mellem de mange muligheder der åbnede sig efter rollen som Katrine Fønsmark i ’Borgen’. DR-serien der åbnede døren til udlandet, for det hun selv kalder en karriere der ’ser fancy ud’.
Hård konkurrence
»Når man vil lave noget i udlandet, skal man stå klar hele tiden. Det handler om at være der på det rigtige tidspunkt, om ikke at gå glip af noget, og at møde alle de rigtige folk. Der er så hård konkurrence derude. Man skal være utrolig heldig, og der er så mange ting, der skal falde på plads for at det lykkes,« siger Birgitte Hjort, der indrømmer, at hun har været fristet af de mange muligheder:
»Ideen om at det kunne lade sig gøre var enormt tillokkende, og det var skidesjovt. Jeg ville se, hvor langt jeg kunne komme. Fløj rundt til alle mulige steder, boede i en periode i Los Angeles og gik til alle mulige møder. Jeg er lykkelig for, at jeg har prøvet det, og føler mig meget privilegeret. Men når jeg tænker på optagelserne til f.eks. ’Vinyl’, så var der meget tid, hvor man bare ventede, og nogle optagelser jeg så frem til, som slet ikke var så udfordrende, som jeg godt kunne have tænkt mig.«
»Jeg følte mig aldrig helt forløst, og jeg blev sulten efter at lave noget mere regulært skuespilarbejde. Måske også fordi meget kan handle om at se ud. Og hvis det bliver lige så vigtigt for mig som for nogle producenter, bliver jeg sindssygt sårbar, når jeg lige om lidt er for gammel til at passe ind i den kasse. Det er i det hele taget så snævert at snakke om udseende. Så som jeg har det nu, vil jeg ikke betale en hvilken som helst pris for at blive kæmpe stjerne i udlandet.«
»Måske lyder det forkælet, men det er ikke vigtigt, at det ser super fancy ud udefra. Det vigtige er, at det er interessant at lave,« siger Birgitte Hjort, der siger, at det afgørende punkt kom, da hun blev nødt til at sætte sig ned og tænke over, hvor hun var i sit liv.
»Jeg følte mig tvunget til at overveje, hvad der ellers giver mit liv indhold. Og jeg overvejede på et tidspunkt at læse til noget andet, for jeg har altid godt kunnet lide at gå i skole. Der var noget ved tanken om ikke at være hundrede procent defineret som skuespiller, der var enormt frisættende, og efter den snak med mig selv, har det med at være skuespiller ikke betydet liv og død for mig,« siger den 35-årige skuespiller, der har en kæreste, men synes det hører til privatlivet, hvornår hun har tænkt sig at udvide familien med børn.
Når man spørger hende, om udlandskarriere og moderskab kan kombineres, siger hun:
»Det tror jeg sagtens, at det kan, men jeg vil ikke lade mit liv være defineret af mit arbejdsliv. Så jeg må give slip på angsten for, at der er roller, jeg ikke kan blive taget i betragtning til. Eller om en graviditet gør, at jeg ikke kan få et bestemt job. Hvis jeg spoler frem til mit dødsleje, så er det klart vigtigst, at jeg ville kunne sige, at jeg havde haft en god relation til de mennesker, der er tæt på mig, end at jeg havde haft en fancy karriere,« konkluderer Birgitte Hjort, der indrømmer, at hun var den dygtige pige i klassen, som drengene godt kunne blive irriteret på, fordi hun altid var pænt fremme i skoene.
Mor for de andre i klassen
»Det her kan komme til at lyde helt lamt,« siger Birgitte Hjort med et bredt smil:
»Men jeg har altså aldrig holdt mig tilbage fra at få opmærksomhed. Jeg var elevrådsformand, og havde ikke noget imod at få hovedrollen i skolekomedien. Faktisk blev jeg lidt småsur, hvis jeg ikke fik den. Og jeg kan stadig huske, at jeg til min allerførste skole-hjem-samtale fik at vide, at jeg skulle holde op med at være mor for de andre i klassen,« siger Birgitte Hjort, der, selvom hun har spillet ’Chicago’ i London og ’Farlige forbindelser’ på Broadway i New York, mødte en af sine største udfordringer på hjemmebanen, som vært på underholdningsshowet ’Flashback’:
»Det var virkelig sjovt, men samtidig også meget, meget hårdt. Faktisk noget af det mest udfordrende, jeg har prøvet i 10 år. Jeg var i tvivl om jeg skulle, fordi det måske ville fjerne noget af neutraliteten om, hvorvidt min person og farve lærredet, så at sige. Men jeg konkluderede, at det jo ikke handler om mig, men om de gæster, der er i programmet. Og det viste sig at være virkelig fedt. Så selvom det var hårdt, vil jeg ikke udelukke, at jeg gerne vil prøve kræfter med et værtsjob igen.«
Spillefilmen ’3 ting’ har premiere i denne uge over hele landet. Den er instrueret af Jens Dahl og hovedrollerne spilles af Nikolaj Coster-Waldau, Birgitte Hjort, Lærke Winther og Jakob Ulrik Lohmann.
