Ulykker og tragedier har haglet ned over den succesfulde filmserie

Tre milliarder dollars. Så meget har filmserien om 'Batman' indspillet på verdensplan indtil nu. Et beløb der gør den til en af de bedste sælgende serier nogensinde.

Men 'Batman' er langt fra kun historien om et af Hollywoods guldæg. Ulykker og tragedier kaster nemlig en lang og sort skygge over filmserien.

Skyggen over den seneste, 'The Dark Knight Rises', er ubetinget den mest tragiske og uforståelige. 12 dræbte og 58 sårede ved en brutal massakre i Aurora, Denver, da galningen James Holmes gik amok ved en midnatspremiere på filmen.

Før det var det Heath Ledgers død, der kastede den længste skygge. Den talentfulde stjerne spillede en blændende Jokeren, Batmans nemesis, i forgængeren 'The Dark Knight', men døde seks måneder inden filmens premiere af en overdosis stoffer.

Også Morgan Freeman, som i de sidste tre film har spillet Lucius Fox, har været ramt af uheld. Han kom seriøst til skade ved en bilulykke i Mississippi i 2008.

Derudover har der været både dødsfald og uheld blandt både teknikere og statister tilknyttet de seneste film.