Globetrotteren og kagemesteren Tobias Hamann er slet ikke færdig med at bage i hele verden. Han rejser endnu engang ud møder verden med bagepulver og forklæde.

Siden Tobias Hamann Pedersen vandt DR-successen ”Den store bagedyst”, er hans liv nærmest gået i kage. Han har udgivet en bagebog, vundet Danmarks mesterskabet i chokoladeskulpturer og lavet programmer sammen med DR.

LÆS OGSÅ: Enken taler ud: Sådan døde Jan Fog

Nu pakker Tobias endnu engang rygsækken sammen med et kamerahold og kombinerer sine to største passioner: rejser og kage, skriver DR.

Fra den 2. maj vil seerne endnu engang kunne følge Tobias’ eventyr ude i verden i programmet ”Bag verden – med Tobias”. Programmerne tager Tobias vidt omkring, han kommer blandt andet til at besøge Østrig, Bali og Den Dominikanske Republik.

I de forskellige lande flytter Tobias ind hos en lokal familie, og her skal kagemanden lære at bage med de lokale teknikker og lokale råvarer. Tobias har aldrig været bleg for spændende ingredienser i sine kager, i ”Den store bagedyst” brugte han blandt andet rådne æg, gran og vodka, men han bliver alligevel udfordret i det nye program, når han står overfor at skulle lave budding af et koben, sniffe chokolade og bruge barbecue-sovs i kagecremen.

LÆS OGSÅ: Eva Harlou klar til tv-comeback

Men ikke kun ingredienserne udfordrer den eksperimenterende bager, også miljøet bliver en udfordring. I Bali er komfuret et lejrbål og i Carribien forhindrer temperaturerne flødeskumskagerne i at holde formen.

Tobias får også lov til at se andet end køkkenerne, og på sin færd møder han blandt andre schlagerkongen Hansi Hinterseer, der giver den unge bager en privat time i at spille på skeer.

LÆS OGSÅ: Sverige i oprør over prins Henrik

Første program foregår i Østrig og sendes den 2. maj klokken 20 på DR1.

Artiklen er oprindeligt bragt i Her&Nu.