Grosserer-fruen Therese Madsen siger farvel til ‘Maude-rollen’ i fjerde sæson af ’Badehotellet’, afslører skuespilleren Anne Louise Hassing.

Snart kommer sol og sommer og badevand ind i tv’et, når fjerde sæson af tv-serien ‘Badehotellet’ begynder. Og der er lagt i kakkelovnen til et brag af en sæson, hvor nogle træder i karakter og andre trækker sig mere tilbage.

Lyset skinner klart og blændende ind ad vinduerne og oplyser spisesalen med de små borde, der er beklædt med hvide stivede duge. I receptionen aner man udsigten til Vesterhavets evigt brusende bølger, som grosserer Madsen, fabrikant Frigh og kontorchef Aurland altid nyder efter middagen.

Men vi er ikke ved Vesterhavet. Vi er i Risby ved Albertslund, hvor den blændende sol er en projektør, og den smukke udsigt er et malet tæppe hængt op til formålet i kulisserne til ’Badehotellet’.

I en af opholdsstuens sofaer med buede rygge sidder grosserer-fruen Therese Madsen i skikkelse af skuespilleren Anne Louise Hassing. Om hendes mund spiller et bredt og hemmelighedsfuldt smil. For hendes rolle som grosserer-fruen, der i årevis har stået sin brovtende mand, spillet af Lars Ranthe, bi, ændrer sig nemlig i sæson fire.

Grevinde Anne-Grethe, spillet af Benedikte Hansen, 58 år, dukker op på badehotellet med grev Ditmars tyske kusine Mitzi med åbenlyse planer om avl og arvefølge.
Grevinde Anne-Grethe, spillet af Benedikte Hansen, 58 år, dukker op på badehotellet med grev Ditmars tyske kusine Mitzi med åbenlyse planer om avl og arvefølge.
Vis mere

For selv om hun tidligere ikke har gjort meget for at bremse sin frembrusende mands forretningsmetoder, gør hun det nu.

»Hun træder mere og mere i karakter. Det er enormt skønt, fordi der sker nogle ting med hende, som gør det lidt sjovere at spille hende. Der er flere udfordringer, mere temperament og karakter,« fortæller Anne Louise Hassing om sin rolle til BT.

Skuespillerne må ikke afsløre noget om, hvad der kommer til at ske i den kommende, fjerde sæson af ’Badehotellet’, der vender tilbage til skærmen mandag 23. januar med syv nye afsnit.

Serien om det hvide badehotel i Nordvestjylland, hvor datidens bedre borgerskab ferierede om sommeren, og personalet kæmpede for at drive hotellet, har endnu ikke fundet nåde hos anmelderne. Til gengæld har seerne elsket serien, der har opnået seertal på 1,6 mio. seere til det sidste afsnit i tredje sæson.

Dramatik på privatfronten

I fjerde sæson træder vi direkte ind i midsommeren 1931, hvor Danmark lider under den økonomiske krise, og Hitler har tilranet sig magten i Tyskland.

»Kontrasten mellem idyllen på Badehotellet og verden udenfor, som trænger sig på, er skide spændende,« mener Anne Louise Hassing.

bade hotellet 1

Også på den anden side af hotelgangen med værelserne liggende som på en snor på begge sider, er der grøde. Hos det umage ægtepar Aurland med den tørre kontorchef, der altid hører radio, og hans kærlighedshungrende hustru, spillet af Cecilie Stenspil og Peter Hesse Overgaard, får nemlig også deres udfordringer.

»Der sker nogle ret dramatiske og forandrende ting på privatfronten, men også fordi den politiske situation kommer tættere og tættere på. Så Aurland har rigeligt at gå op i i denne sæson, fordi han forholder sig meget til, hvad der sker i Tyskland,« fortæller Peter Hesse Overgaard, der fuldstændig som i sin rolle sidder alene i spisesalen ved et af bordene med de hvide, stivede duge.

Molly er ikke på vej ud

Seriens tidligere helt store profil Molly Andersen, spillet af Bodil Jørgensen, der i sæson to overtog Badehotellet efter sin afdøde mand, træder i denne sæson lidt tilbage.

»Nej, hun er ikke på vej ud af serien,« lyder det næsten bestyrtet fra Bodil Jørgensen, der fortsætter:

»For de ting, hun (Molly Andersen, red.) gør i denne sæson, kommer til at betyde noget,« lyder det beroligende fra den rødhårede skuespiller.

Seerne kan også glæde sig til gensyn med Grev Ditmar, tobaksfabrikantfamilien Frigh med den fremmelige datter Amanda og frøken Lydia Vetterstrøm, der har kastet sig over Tarotkort, og hendes søster, den snerpede fru Fjeldsø.

Der er gensyn med den selvoptagede skuespiller Weyse, køkkenpigerne Martha, Edith og Otilia, hvor stuepigen Fie har overtaget arbejdet med at drive hotellet. Mens nye figurer som skuespillerparret Holm, amtslægen Ploug, reklamedirektøren Scharff og grev Ditmars tyske kusine Mitzi Freinn von Störner træder ind på hotellet.

Gamle og nye ansigter på Badehotellet

Fru Alice Frigh, spillet af Annette Støvlbæk, 49 år, er gift med tobaksfabrikant Frigh. De har i denne sæson ladet deres tvillinger blive hjemme for at redde ægteskabet.
Fru Alice Frigh, spillet af Annette Støvlbæk, 49 år, er gift med tobaksfabrikant Frigh. De har i denne sæson ladet deres tvillinger blive hjemme for at redde ægteskabet.
Vis mere

Den fattige nabosøn Morten, spillet af Morten Hemmingsen, 36 år, havde i de første sæsoner en flirt kørende med Fie. Nu er han blevet en holden og travl skibsejer.
Den fattige nabosøn Morten, spillet af Morten Hemmingsen, 36 år, havde i de første sæsoner en flirt kørende med Fie. Nu er han blevet en holden og travl skibsejer.
Vis mere

Helene Aurland, spillet af Cecilie Stenspil, 37 år, er gift med den knastørre og betydeligt ældre kontorchef, Hjalmar Aurland. Hun har bedraget sin mand med skuespilleren Weyse, der er far til ’ægteparrets’ søn.

Kærligheden blomstrer mellem Amanda, spillet af Amalie Dollerup, 30 år, og Max. Hun går hjemme og passer ham, mens han arbejder på tegnestuen.
Kærligheden blomstrer mellem Amanda, spillet af Amalie Dollerup, 30 år, og Max. Hun går hjemme og passer ham, mens han arbejder på tegnestuen.
Vis mere

Grevinde Anne-Grethe, spillet af Benedikte Hansen, 58 år, dukker op på badehotellet med grev Ditmars tyske kusine Mitzi med åbenlyse planer om avl og arvefølge.
Grevinde Anne-Grethe, spillet af Benedikte Hansen, 58 år, dukker op på badehotellet med grev Ditmars tyske kusine Mitzi med åbenlyse planer om avl og arvefølge.
Vis mere

Ane, lillesøster til Fie, spillet af Mia Helene Højgaard, 19 år, vender tilbage til serien. Ane er sin fornuftige storesøsters diametrale modsætning.
Ane, lillesøster til Fie, spillet af Mia Helene Højgaard, 19 år, vender tilbage til serien. Ane er sin fornuftige storesøsters diametrale modsætning.
Vis mere

Amtslægen Hans Henrik Ploug, spillet af Paul Hüttel 81 år, er en af de nye karakterer. Han bliver i løbet af serien romantisk forbundet med Lydia Vetterstrøm, spillet af Sonja Oppenhagen.
Amtslægen Hans Henrik Ploug, spillet af Paul Hüttel 81 år, er en af de nye karakterer. Han bliver i løbet af serien romantisk forbundet med Lydia Vetterstrøm, spillet af Sonja Oppenhagen.
Vis mere

Skuespiller Bette Poulsen, spillet af Louise Fribo, 46 år, har tidligere været gift med hr. Weyse. Men nu er hun gift med skuespilleren Sophus Poulsen, der med en intrige har sørget for, at Weyse er færdig på teatret.