TV 2s populære serie Badehotellet er i øjeblikket i gang med sin fjerde sæson, og i mandagens afsnit gik det hedt for sig, da Fru Aurland og Hr. Weyse spillet af henholdsvis Cecilie Stenspil og Jens Jacob Tychsen endte i seng med hinanden. Scenen blev dog ikke indspillet uden problemer. Det fortæller Cecilie Stenspil til BILLED-BLADET.

Det er ikke altid problemfrit, når der skal indspilles scener til den populære serie, og mandagens sex-scene var ingen undtagelse.

»Det er altid en udfordring, at holde masken overfor Jens Jacob Tychsen, for vi spiller jo i et farce-tempo, men i år skulle vi lave en sengescene, hvor jeg skulle smide mig op i hans seng, og midt i det hele klappede den sgu sammen. Den måtte klodses op med nogle æblekasser,« siger Cecilie Stenspil til BILLED-BLADET om problemerne med indspilningerne af sex-scenen.

Hr. Weyse og fru Aurland endte i kanen sammen i mandagens afsnit af Badehotellet, men scenen blev ikke indspillet uden problemer.
Hr. Weyse og fru Aurland endte i kanen sammen i mandagens afsnit af Badehotellet, men scenen blev ikke indspillet uden problemer. Foto: Mike Kollöffel
Vis mere

De to ender i kanen sammen, fordi Fru Aurland har fået sat sig et projekt i hovedet. Det projekt er, at få en lillebror til lille Severin, og da Hr. Aurland ikke selv er i stand til at hjælpe med det projekt, må Hr. Weyse træde til.

Mandagens afsnit var nummer fire i rækken af fjerde sæsons syv afsnit.