'Badehotellet'-skuespilleren Sigurd le Dous, der er i TV 2-serien spiller den homoseksuelle reklametegner Philip Dupont, er blevet far. Det fortæller han til Metroxpress.

I forbindelse med den forestående premiere på fjerde sæson af 'Badehotellet' blev der tirsdag afholdt et pressemøde med seriens skuespillere.

Her blev Sigurd le Dous af Metroxpress' journalist spurgt, om han snart skulle være far.

»Jeg er lige blevet far,« lød det noget overraskende svar fra skuespilleren, der kunne fortælle, at alt var gået godt.

Han kunne også tilføje, at det er hans første barn, og at det var faktisk er tre måneder siden, at hans lille søn, Herbert, kom til verden.

Den 23. januar har fjerde sæson af den populære TV 2-serie premiere, og ifølge tv-kanalen kan de spændte tv-seere godt glæde sig.

»Stig og Hanna og hele holdet bag Badehotellet har endnu engang overgået sig selv og lavet en helt forrygende sæson, som vi glæder os til at dele med alle,« har kanalens fiktionschef, Katrine Vogelsang, tidligere sagt til TV 2.

Allerede mandag den 16. januar kan første afsnit af 'Badehotellet ses på TV 2 Play.