Anmeldelse:
Jeg ved godt, at det kan opfattes som helligbrøde. Men jeg synes faktisk, at den tredje sæson af ’Badehotellet’ smager lidt af ’Matador’.
Således har situationen i det kommende Nazityskland allerede sneget sig ind i handlingen. Og i går dukkede debatten om de hjemlige politiske forhold (fra socialt boligbyggeri til de ’gode gamle dage’ før 1901, hvor kongehuset havde større magt) så også op på Fru Andersens smukke badehotel, hvor de største problemer hidtil har været af romantisk art.
Men kernen er fornuftigt nok stadig ren og skær folkekomedie.
På sporet af Morten
Således fandt én af stuepigerne den sovende vagabond Valter på gulvet i hønsehuset.
Den tydeligt romantiske unge mand (Simon Stenspil), der efter et varm bad og lidt brændevin desuden brød ud i sang, havde også nyheder om Morten, der nu har været væk i over et år.
Det viser sig, at den før så fattige Morten nu er den stolte ejer af op til flere fragtskibe. Han har til huse i Aalborg - ikke langt fra ’Badehotellet’. Og således åbnes flere spændende døre på klem.
Samtidig er der nemlig totalt rav i forholdet imellem den falliterklærede Grosserer Madsens og Grev Ditmars familier.
Efter faderens død tøver den unge greve (Madsens svigersøn) nemlig med at investere i grosserens vilde planer om socialt boligbyggeri. Samtidig er forholdet imellem grevens kone Amanda (Grosserens datter) og den unge arkitakt Max blevet afsløret. Greven truer på opfordring fra sin mor med at tage al sin økonomiske støtte fra familien Madsen, der siden krakket på Wall Street har levet af hans almisser. Men i afsnittets sidste sekunder kommer der hjælp fra en helt uventet kant.
Smittende
I bund og grund er ’Badehotellet’ selvfølgelig stadig ’bare’ en romantisk folkekomedie med afstikkere til virkelig danmarkshistorie. Men i de tre år, der er gået siden debutten, er der sket klare forberinger på næsten alle fronter.
Således er manuskriptet blevet strammere, kvikkere og samtidig mere indholdsrigt. Klipning og visuel opbygning er blevet mere dynamisk. Og ikke mindst er skuespillet hoppet op i en helt ny klasse.
Enkelte replikker halter stadig lidt. Men for det meste glider det hele frem som smurt i friskkærnet dansk smør. Og det er smittende at se, hvor meget skuespillerne tydeligvis nyder hinandens selskab, kemien og det fine virvar af både private og politiske historier.
’Badehotellet’
Drama-komedie
****
