Meningerne om »1864« er delte blandt dagbladenes anmeldere efter første afsnit af DRs 173 mio. kroner dyre TV-serie. Fra begejstrede fem hhv. hjerter og stjerner hos Politiken og BT til mere forbeholdne tre stjerner hos Ekstra Bladet og Jyllands-Posten.
BTs anmelder, Niels Lind Larsen giver fem stjerner under overskriften »Fuldtræffer«:
»Der er gnistrende passion og befriende højt til loftet i første kapitel af Ole Bornedals storslåede "1864". Bornedal er moralsk. Han har hang til det højtravende og til storladne følelser, og med ’1864’ har han fundet en fortælling, som ikke bare kan rumme det store swung, men som løftes af det. Sikke et format. Sikke billeder. Sikke en ømhed i historien.«
Politikens TV-redaktør, Henrik Palle, er også begejstret og giver fem hjerter:
»Det er en farlig masse skibe, Ole Bornedal sætter i vandet; men de fleste af dem virker solide og sødygtige nok. Billedmæssigt er »1864« noget af det flotteste danske tv-drama, denne anmelder har lagt øjne til. Fotografen Dan Laustsen har realiseret instruktørens vision og skabt billeder af Kubrick'sk skønhed, men også med realismen som dunkende blodstrøm lige under overfladen.«
Ekstra Bladets Henrik Queitch giver tre stjerner. Han irriteres både over den nutidige rammefortælling, som han finder »noget søgt«, den »salvelsesfulde fortællerstemme« og den »pædagogiske pegefinger«:
»Bornedal må for min skyld politisere og aktualisere så meget han vil, så længe der kommet godt og medrivende TV ud af det. Hvis man så bliver lidt klogere undervejs, skader det jo ikke sagen. Men ingen af delene var rigtig tilfældet i aftenens anslag. Det kan selvfølgelig ændre sig undervejs. Krigen er ikke tabt endnu. Men først slag var bestemt ingen sejr. På trods af Dan Laustens flotte billeder,« skriver han.
Jyllands-Postens Nanna Frank Rasmussen giver også tre stjerner og skriver under overskriften »1864 er på vilde afveje«:
»Historieforvridningen er et konceptuelt problem, men der er meget andet galt med Ole Bornedals »1864«... Det er den abrupte sammensyning af de to parallelhistorier og -tider, der i første afsnit får »1864« til at virke som en mystisk og uskøn blanding mellem »Bryggeren« og en socialrealistisk ungdomsfilm a la »Bagland« (2003). Det virker ikke blot afsporende for koncentrationen og for indlevelsen. Det virker også forceret... Det kan virke selvmodsigende, at de herligt store ambitioner, der driver »1864«, også bliver dens akilleshæl...der er mildest talt brug for at serien finder en fast kurs.«
