Har du nogen sinde drømt om at styrtdykke på ryggen af en flyvende øgle? Måske ikke - men prøv det i 'Avatar' og bliv afhængig af at flyve vildt i tre dimensioner!

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>'Avatar' er en fuldkommen overvældende oplevelse. Den bliver garanteret julen og Nytårets helt store tilløbsstykke i danske biografer.

Med denne film overgår 'Titanic'-instruktør James Cameron ikke alene sig selv, men også vores alle sammen vildeste forventninger til science fiction eventyr. Den er flot, flot, flot. Den er hæsblæsende, den er smuk og den er lige efter den politisk-korrektheds bog: de blide naturfolk mod de hensynsløst grådige os-mennesker. Det er ikke svært at gætte, hvem der vinder, vel? Men først må de gode gå grusomt meget igennem - og tak for det: for kamp-scenerne er filmens omdrejningspunkt. Aldrig er heste (med seks ben) og flyvende øgler set i så formidable kampe med iskoldt, højteknologisk isenkram .

'Avatar' har natur- scener, så man taber næse og mund. Junglens planter lyser om natten, det vrimler med fabeldyr, og med 3D-brillerne på skal man nærmest vifte insekter og bregner væk fra sit ansigt - så tæt er de på. Det er forunderligt, det er magisk.

Filmens helt er menneske, den lamme Jake Sully (Sam Worthington) der ved hjælp af en slags tid-og-sted maskine i år 2154får sin bevidsthed flyttet over i en kunstig krop - en Avatar - og sendes på opdagelse blandt de indfødte, Navierne, på planeten Pandora. Han skal spionere, men forelsker sig - i livet som naturmenneske og i den dejlige, blå prinsesse Neytiri, (Zöe Saldana) der er så smidig og modig at det får Lara Croft til at ligne en domino brik.

Der er naivitet så det klistrer af sentimentalitet i skildringen af Navierne og deres liv i balance med alt i naturen. Idyllen er truet: for på Jorden har menneskene nærmest lagt deres egen planet øde - tænk Co2 kvoter! - og vil nu ha Pandoras 'grønne' brændstof. De dumme, grådige mennesker (amerikanere!) farer frem med ondskabsfuld styrke og gigantiske bulldozere.

Altså tvinges Jake - som i enhver klassiske tilbage-til-naturen-film - til at vælge side - og det gør han! Hans valg resultatet i, at han til slut på sin super drage leder angrebet på de lede kapitalister - en kampscener så hæsblæsende, at F-16 jagerfly godt kan gå hjem og lægge. Vi væltes bagover i sæderneogså fordi 3D teknikken betyder, at vi får geværmundingerne og kæmpedyrenes tandsæt lige i synet.

Der er scener i denne film, der er så fantastiske, at de får 'Ringens Herre' til at ligne 'Far til Fire på Bornholm'.

Med sin økologiske science fiktion film sætter canadiske James Cameron en helt nye standart for digital meddigtning. 'Avatar' sætter helt nye boller på Hollywood suppen!