Gensynsglæden var der, men kortvarigt. ’Badehotellet’ vendte tilbage med sol og strandhabit, men efter et af seriens tyndeste afsnit har vi det ligesom Peter Hesse Overgaards kontorchef med malerpenslen: Vi savner skyerne.
Det er fint nok, sådan da, at serien har valgt den teatralske stil, hvor alle stort set står stille i billedet og overspiller behørigt, så ingen falder af i svinget. Der er konsekvens bag det valg, og skuespillet er ikke så ringe, som det har fået ry for. Men hvorfor må psykologien i personerne ikke stikke bare en strandskovl dybere?
Er der ingen, der har gjort sig nogen tanker om, at de her mennesker skal forestille at have et liv? Også når de ikke er på skærmen. Der er i al hast blevet arrangeret forlovelsesgilde mellem grev Ditmar (Mads Wille) og den unge grossererdatter (Amalie Dollerup), men alt andet står bomstille.
De nye, friske unge mænd
Fru Fjeldsø brokker sig. Det er den eneste streng Birthe Neumann har fået at spille på. Den kongelige flødebolle (Jens Jacob Tychsen) forsøger stadig at generobre nøgenbaderinden Helene (Cecilie Stenspil) - har han teet sig sådan i en hel uge? Og de nye, friske unge mænd virker stadig til lige at være landet. I stort set alle deres scener er de på vej ind eller ud ad døren med en arkitekttegning under armen. ’Det er jo i dag, chefens datter skal forloves’, må reklametegneren Dupont (Sigurd le Dous) minde den ellers angiveligt så forelskede Max (Anders Juul) om. Hvordan det så ellers kan komme bag på ham.
Også Berlingskes anmelder er noget lunken ved serien: Stadig intet nyt på »Badehotellet«
Og når det nu skal være let, hvorfor er det så ikke sjovere? Miljøet og tiden på Andersens Badehotel minder en hel del om Woody Allens seneste film, ’Magic in the Moonlight’. Men tænk hvis replikkerne havde lidt af Allens vid og bid. Eller hvis serien mestrede slapsticken, der også ville passe fint ind i tidsbilledet.
I stedet får vi gentagelser. Tre gange brokker fru Fjeldsø sig over tingenes uorden. Og tre gange trækker Weyse Helene ind på sit kammer, før forførerkunsten virker. Så er den gamle femøre da vist også faldet.
’Den store fest’ hed aftenens afsnit, men det var en stor fuser. En fuser, der klodset skulle reddes i de sidste tre minutter, da forfatterne sprængte en bombe, der var romanbladets hundredårsjubilæum værdig: Morten Bondetamp med den onde stedfar er i virkeligheden søn af selveste hotelejerinden. Han står til at arve det halve hotelrige. Og nu er Andersens søn måske endda på vej fra Amerika for at kræve den anden halvdel.
Jamen du alforbarmende, hvordan skal det dog gå? Ræk mig fluks mit lugtesalt. Skal det være så mekanisk hele sæsonen, bliver det en lang sommer ved Vesterhavet.
’Badehotellet 2’ (2:7)
TV2 mandag 20.00
**
