Jeremy Renner gør sit bedste som agent-kollega, men man savner stadig Matt Damon
Hurtige klip, vild action. Og den ledende agent er jernhård. Men der mangler alligevel noget: Jason Bourne.
Efter tre perfekte episoder og en samlet indtjening på seks milliarder kroner valgte den originale hemmelige agent, Matt Damon, at sige nej til nummer fire. Men dét stoppede selvfølgelig ikke filmselskabet.
De hyrede lynhurtigt Jeremy Renner, der allerede har vist overarme i både ’Avengers’ og ’Mission Impossible - Ghost Protocol’. Og selvom Jeremy gør sit absolut bedste, så savner man Matt Damons magiske agent-miks af blindt drive, råstyrke og underspillet og næsten ubelejlig menneskelighed.
Ikke ind under huden
Som Bournes kollega Aaron Cross kommer Jeremy Renner simpelthen ikke ind under huden, som Damon gjorde det. Og selvom den lidt over to timer lange film bugner af fede stunt (ingen greenscreen her) og vild action, så sidder man som tilskuer underligt uberørt. Og flere gange greb jeg mig selv i at tænke: gad vide, hvor meget den scene kostede det ser godt nok dyrt ud.
I ’The Bourne Legacy’er der nemlig ikke sparet på noget.
Da den lede leder af det superhemmelige agentprogram Eric Byer (Edward Norton) beslutter sig for at lukke det hele ned, går turen således fra Manila til New York og godt rundt i Alaskas iskolde bjerge.
Optagelserne er flotte. Skuespillerne er dyre - og gode. Og det er detaljerne, der i en lange ende får ’The Bourne Legacy’ ned med nakken.
Dårlig kemi
Således klikker det aldrig rigtigt imellem de to ellers fine hovedrolleindehavere, Jeremy Renner og Rachel Weisz. Sidstnævnte, der ironisk nok er gift med Daniel (James Bond) Craig, er intens og troværdig som den moralsk anløbne videnskabsdame Marta Shearing, der i mange år har deltaget aktivt i agentprogrammet. Og da de begge havner på de slemme fyres dødsliste, bliver de tvunget til at tage flugten sammen.
Det fungerer fint nok i forholdets indledende action-scener. Men når følelserne skal gøre deres indtog, tror vi simpelthen ikke på det. Og i modsætning til Jason Bournes kærlighedsliv, der var med til at gøre den originale historie ekstra dynamisk og engagerende, virker agenten og lægen denne gang blot som to statister, der gør som instruktøren siger.
Alt i alt ér ’The Bourne Legacy’ en velment opfølger til nogle af moderne filmhistories mest vellykkede agentfilm. Men det virker som falsk varebetegnelse at bruge navnet, når superagenten alene dukker op i omtale og som et ansigt på en computerskærm. Og helt galt går det til sidst, hvor instruktør og medforfatter Tony Gilroy falder for den ultimative fristelse. I stedet for at lade sig inspirere af mere moderne tænkende agentfilm som den svenske kollega Hamilton, runder Gilroy af med en finale så klæg og utroværdig, at man stille beder til, at Matt Damon må droppe forbi og give sin kollega nådeskniven.
Tre ud af seks stjerner, USA, 2012. Premiere over hele landet.
