Birgitte Nyborg er den politiker, vi ville ønske vi havde. Hun slutter på toppen, præcis som 'Borgen', der vil blive stående som den bedste danske tv-serie i mange år.
Det gik som det skulle i 'Borgen'. Birgittes nye knude i brystet var falsk alarm, og i stedet for at gå ned med flaget, tordnede hun ind i folketinget med 13 mandater og et tilbud om statsministerposten.
Torben Fris blevet fyret og taget til nåde igen, og Katrine besluttede efter lidt betænkningstid, at hun godt turde kaste sig ud i et forhold med ældre akademiker med cigaret bag øret. Sidste omgang på 'Borgen' bød ikke på overraskelser, men var et varmt og værdigt farvel til det, der her i tredje sæson er blevet den bedste danske tv-serie i mange år.
'Borgen' er blevet klandret for at ligge for på tæt på virkeligheden, men det er lige netop dens styrke, at den uden at slække på underholdningsværdien er i stand til at udstille det spegede politiske spil på Christiansborg, vise hvordan medier og politikere gensidigt udnytter hinanden og oven i købet sætte dagsorden med enkeltsager om prostitution og svinevelfærd. Og så er serien trods alle genkendlighederne fiktion, der kan give politikerne menneskelige ansigter og tillade sig at pynte på virkeligheden.
Birgitte Nyborg er jo netop ikke Margrethe Vestager eller Helle Thorning, men hun er et billede på det, vi gerne ville have, de skulle være. En politiker, der siger fra overfor løftebrud og taburetklæberi. Som tør mene noget og stå fast, og som er til at stole på. Det er fin lille pointe fra Adam Prices side, at han er nødt til at ty til fiktionens friheder for at tegne en troværdig politiker.
Men at 'Borgen' for alvor er vokset her i sæson tre skyldes først og fremmest den ro og sikkerhed, der er kommet i skildringen af dens miljø. Mens serier som 'Forbrydelsen' og 'Dicte' er drevet af deres plot, så er 'Borgen' drevet af sit miljø. Jo mere overbevisende dens univers og dens karakterer fungerer, jo mere plads er der til at udfolde historier, og det har Price og kompagni for alvor udnyttet denne gang.
Væk er distraherende sidehistorier som Kaspers incestplagede barndom, der fyldte store dele af sæson to. TV1-delen er blevet langt bedre integreret, og persongalleriet er tegnet med større fylde, helt ned i de centrale biroller. Se fx Hanne Holm, der i første sæson var alkoholiker. Det er hun ikke længere, fordi det ikke er nødvendigt for vores forståelse af hende. Hun er ikke længere en type, men et menneske. Og glimrende spillet i øvrigt af Benedikte Hansen.
I det hele taget har skuespillet været førsteklasses over hele linien og i særdeleshed af Sidse Babett Knudsen. 'Borgen's popularitet udspringer af Birgitte Nyborgs, og Birgitte Nyborg er i den grad skabt af Sidse Babett. Hun har perfektioneret rollen gennem tre sæsoner og givet Birgitte både en naturlig autoritet og en privat sårbarhed, samtidig med at hun har tillagt hende små fine særpræg, som hendes lille fnisen, når hun ved, hun har bevæget sig for langt ud.
Det er en kunst at stoppe på toppen, men Birgitte Nyborg vil blive slemt savnet, når 'Borgen' nu uigenkaldeligt lukker. Hun blev ikke statsminister igen som efter sæson 1, men hun forlod heller ikke det politiske liv som efter sæson 2. I stedet skal hun nu forsøge at trække magten hen over midten og give regeringen anstændighed. En helt ny rolle til Nyborg, og dermed måske også en lille bitte kattelem for en eventuel sæson 4?
Borgen (10:10) DR1
4 stjerner ud af 6
