Om hun bliver statsminister er uvist, men Birgitte Nyborg har allerede slået Sarah Lund, Dicte, Lykke og alle de andre i kampen om Danmarks bedste tv-serie

Borgen (8:10) DR1 - 5 stjerner

Nye Demokrater savnede en sag i aftes. Det gjorde 'Borgen' til gengæld ikke.

Gode dramaserier vokser i omfang, men 'Borgen' vokser samtidig også i styrke og kvalitet. Den er i sine tre sæsoner blevet mere kompleks i sin fortælling, sikrere i sin retning og stærkere i sit skuespil. Alt imens den bliver afviklet med stadig større overblik og en lethed, der aldrig forfalder til ligegyldighed. Det er det, der gør 'Borgen' til dansk tv's bedste dramaserie i mange år.

Aftenens afsnit var et et smukt eksempel med sit væld af handlingstråde, der spandt sig ind og ud af hinanden uden at miste historiens centrale fokus. Birgitte meldte ud om sin brystkræft. Det tog præcis ti minutter, så var parti, offentlighed, eksmand og kæreste informeret, og vi kunne alle komme videre uden at drive politisk eller følelsesmæssig plat på sygdomshistorien.

Arbejderpartiet holdt sig dog ikke for gode til at udnytte sagen og parkere Nyborg på passagersædet i oppositionens fælles regeringsoplæg uden noget som helst fingeraftryk fra Nye Demokrater. Og de få sager, Nye Demokrater rent faktisk fik formuleret, blev lækket til De Moderate af et broddent kar i partitoppen.

Hvem det var, var ikke den store overraskelse, ligesom det lå i kortene at Birgittes trumfspil måtte være at distancere sig fra begge fløje og pege på sig selv, eller i første omgang ingen, som statsministerkandidat. Men Adam Price og instruktør Henrik Ruben Genz forsøgte heller ikke at opbygge spændingen på samme vis som sidst. I stedet gav de os den fryd, det var at se Birgitte træffe de rette valg og tage fusen på resten af partilederne i tv-debatten. Denne gang var det ikke hende, der gik ned for åben skærm.

Det gjorde TV1's Torben til gengæld. Han slap ikke nær så nådigt fra at røbe sin hemmelighed, som Nyborg gjorde, og nu har han kniven for struben af både Pia, fruen og chefen. Og så fik vi endda lige et ekstra knald på klippebordet, da Ulrik lod sig forføre af Frihedspartiets næstformand Benedikte. Det var en del af det kyniske politiske spil, men med den sidegevinst, at vi nu ved, at der er uro og kongemordplaner på højrefløjen.

Valget ligger måske slet ikke lige til Hesselboes højreben. Men til gengæld ligger det i Adam Prices hule hånd, og der ligger det godt.