»While We're Young«
KOMEDIE

Trods gode indsatser fra både Ben Stiller og Naomi Watts lever ’While We’re Young’ ikke helt op til forventningerne

Amerikanske Noah Baumbach er bedst, når han er mest umiddelbar og lavmælt, som i ’Frances Ha’s sort-hvide slentretur gennem New York. Med ’While We’re Young’ satser han både større og bredere med en intellektuelt pleasende komedie om generationskløfter og angsten for at falde i dem.

Ægteparret Josh (Ben Stiller) og Cornelia (Naomi Watts) et begge i fyrrerne. Han instruerer dokumentarfilm, hun producerer. Børn har de aldrig fået tid til, uden helt at forlige sig med fravalget, og nu, hvor chancen er ved at være forpasset, melder tvivlen sig. Dagene har taget hinanden. Josh har arbejdet på den samme urealiserede film i ti år, og ingen af dem tør rigtigt se deres uforløste drømme i øjnene.

Mulighedernes ungdom

Så da de lidt tilfældigt bliver venner med de halvt så gamle, retrosmarte kærester Jamie (Adam Driver) og Darby (Amanda Seyfried), forelsker de sig pladask i mulighedernes ungdom og klamrer sig til den, som var det deres egen.

Cornelia begynder at dyrke hiphop. Josh trækker i hip-stertøj, køber rulleskøjter og vinylplader og øver sig i at sige ’fuck you’. De skændes med svundne års gnist, tager syre, kysser udenom og forstiller sig.

’Like’-hunter

Desværre også lidt for meget. Baumbach kan være en antydningernes mester, men her ligner han til tider en gemen like-hunter. Der er mange gode pointer i den indledende skildring af den midaldrende generations angst for at blive gammel og passé, men i sin iver efter at gøre det subtile drama til en bredt favnende komedie ender portrættet efterhånden som en parodi.

Det mister gradvist sin troværdighed, så man som publikum føler sig mindre og mindre ramt. Og så bliver der lidt for langt fra situationskomikken til historiens ellers interessante diskussion om ægthed overfor iscenesættelse - både i de dokumentarfilm, karaktererne arbejder med, og i deres liv som sådan.

’While We’re Young’ er skarp og til tider ganske sjov, men den er ikke så homogen og elegant som Baumbachs tidligere film. Mainstream-ambitionerne koster. De overskygger manuskriptets finurlige små detaljer, og selvom Naomi Watts altid er seværdig, og Ben Stiller har gode optrin undervejs, så er det spørgsmålet, om ikke instruktøren havde fået mere ud af atter at arbejde med mindre kendte kræfter. Som i ’Frances Ha’, hvor fundet Greta Gerwig overstrålede alt og alle.

Ikke altid grønnere græs

Naturligvis er det fint at have drømme. Noah Baumbach er 46 år, ligesom Josh i filmen, og måske er også han bange for at blive gammel og har ønsker om at være instruktør for flere end begejstrede anmeldere og udvalgte fans. Men som ’While We’re Young’ viser, er græsset ikke altid grønnere på den anden side. Den eneste sandhed, der virkelig gælder, er at være tro mod sig selv.