Dragten er stålblå, underbukserne sidder ikke længere udenpå og S’et på brystet er slet ikke et s. Det er et Krypton-tegn, der betyder håb.
Væk med alt tegneseriepjat. Superman er genfødt som en alvorens mand. Christopher Nolan, der gav Batman nyt mørkt blod i ’Dark Knight’-trilogien, har skrevet, produceret og også gjort Superman til en troværdig, kompleks og plaget mand, der må kæmpe med sine evner og sit ansvar.
Men instruktionen er lagt i hænderne på Zack Snyder fra actionfilmene ’300’ og ’Sucker Punch’, og han har på sin side skruet op for underholdningsværdien og actioneffekterne. 143 minutter varer ’Man of Steel’, og i de 123 af dem er der noget, der eksploderer.
Sådan føles det i hvert fald, og hurra for det. ’Dark Knight’-filmene var fremragende, men en kopi af dem havde været kedeligt. I stedet har makkerparret taget konsekvensen af, at Superman i modsætning til mange af sine kolleger rent faktisk har superkræfter og er blevet stærkere end nogensinde.
Superman anno 2013 kan æde Spiderman, Batman og hele Avengers-holdet til morgenmad. Når han stikker en håndmad, flyver man bogstaveligt talt gennem betonvægge, og da han styrter under sin flyvetræning, kapper han toppen af et bjerg uden at få så meget som en hudafskrabning.
Supersize
’Man of Steel’ er en superhelte-film i supersize. Vildere i sine effekter og større i sine superkræfter, men også mere vidtfavnende og grundigere i sin fortælling. Den ændrer ikke på Superman-myten, som den har set ud i 75 år, men den raffinerer den. Gør den nutidig og tager den alvorligt med en minutiøs detaljerigdom og befriende forskånet for 00’ernes ironiske distance.
Vi begynder på den døende planet Krypton, der er et helt udviklet univers i sig selv. En nærmest undersøisk science fictionverden med hightech gopler, tentakler og flyvende øgler som i ’Avatar’. For at redde sin nyfødte søn Kal sender Jor-El (Russell Crowe) ham til Jorden, til stor fortrydelse for Kryptons militære leder General Zod (Michael Shannon). I Kansas vokser Kal, nu som Clark Kent, op hos et godhjertet bondepar (Kevin Costner og Diane Lane) og bliver en rodløs ung mand med fuldskæg, der forsøger at finde sin plads og mission i livet.
Den del af historien fortælles hurtigt og effektivt med et par formaninger om at være den udvalgte, og et par redningsaktioner, hvor ungersvenden giver prøver på sin hemmelige kunnen. Men tingene begynder for alvor at tage fart, da Clark finder sine rødder, får sin dragt, møder reporteren Lois Lane (Amy Adams) fra avisen Daily Planet og krydser spor med General Zod, der truer Jordens befolkning med udslettelse og tvinger Superman til at træffe et afgørende valg: Om han inderst inde er jordbo eller kryptonit.
Rent actionbrag
Den sidste halve time er rent actionbrag, og nogle vil sikkert finde det for meget, da Zod finder sin verdensmaskine frem og begynder at justere Jordens tyngdekraft. Men i en film som ’Man of Steel’ er for meget slet ikke nok.
Superman flyver mod nye højder, og den nærmest ukendte Henry Cavill gør en god figur som manden af stål. En noget tør og fåmælt førsteelsker, men en sej, hormonpumpet superhelt, som vi helt sikkert kommer til at se i både en toer og en treer.
'Man of Steel', fem stjerner ud af seks
